Af - 29/10-15 19:34

Syrisk læge i opråb: Hav en smule respekt, tak!Syrisk læge i opråb: Hav en smule respekt, tak!

Nok er nok, mener en herboende syrisk læge.

Bildstrecke im Grossformat »

- Hav en smule respekt. Jeg ved ikke om jeg skal sætte børn i verden mere, rend og hop med jeres knaldekampagner.

Sådan lyder indledningen i et langt indlæg på Facebook fra den i Syrien-fødte danske anæstesilæge Haifaa Awad.

Indlægget angriber tonen i den generelle indvandrerdebat, hvor ekstremistiske enkeltindivider fremhæves frem for de almindelige borgere med indvandrerbaggrund. Blandt dem er Haifaa Awad, og hun er altså læge.

- Efter en nattevagt på Hjørring Sygehus har ALLE de andre læger, som jeg mødte i vagten været brune. Min irakiske anæstesi-overlæge, den irakiske ortopædkirurgisk overlæge, akutlægen fra Palæstina, den somaliske pige som er læge i skadestuen og jeg, en syrisk anæstesilæge. Vi er de IKKE eksisterende perkere i nogle af de verserende debatter OM de brune, skriver hun.

- VI er altså dem, der her på intensiv afdeling har plejet din mor i nat. Der har holdt din bedstefar i hånden, da han ikke kunne trække vejret. Vi er dem, som har haft familiesamtaler, beroliget og opereret, imens i sov.

LÆS OGSÅ: Flygtningestrøm sætter ny rekord i Grækenland



Vold-hitter på Facebook

Indlægget er i skrivende stund delt små 2.000 gange, mens 5.500 har kvitteret med et klik på ‘Synes godt om’.

Haifaa Awad angriber, at mennesker som hende bliver en overset del af hendes nye hjemland og fædreland.

- Enhver kan se, at var man vitterligt interesseret i at afradikalisere, inkludere og udbygge kendskabet til demokrati og oplysning hos de her marginaliserede unge, der i forvejen vipper på en skrøbelig kant, ja så skal strammere love nok gøre det. Way to go Inger, forstærk deres fjendebilleder og spark dem ud over kanten med et gedigent los i røven, skriver Haifaa Awad, der fortsætter:

- Vi har integrationsproblemer, og vi skal have folk i sprogskoler, ud på arbejdsmarkedet og ind i danske venskabsfamiliers hjem. Men ha' dog for Guds skyld lidt respekt for os, som i omtaler.

- Respekt for os som holder jeres far i hånden, så i kan køre i ministerbiler på arbejde. Respekt for den studerende, ingeniøren, kassedamen, revisoren, tømreren, den ældre kvinde på bistand, pedellen, servicemedarbejderen, manden på dagpenge, politimanden, bankmanden, slipsedrengen, tandlægen og den PTSD ramte.

Se hele indlægget herunder:

Hav en smule respekt. Jeg ved ikke om jeg skal sætte børn i verden mere, rend og hop med jeres knalde kampagner. Efter...

Posted by Haifaa Awad on Thursday, October 29, 2015

LÆS OGSÅ: FN: 8000 flygtninge kommer til Europa hver dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress