27/12-15 14:23

Danmarks veje og dæmninger risikerer at skylle vækDanmarks veje og dæmninger risikerer at skylle væk

Danmark har brug for bedre systemer til at håndtere, når der falder store mængder regn.

storybild

Arkivfoto (Billede: Dalum Astrid)

Det er på tide, at der bliver gjort noget for at undgå de store oversvømmelser, som Fyn og Sønderjylland oplever lige nu. De store mængder regn risikerer nemlig at skade landets infrastruktur.

Det mener branchedirektør hos Danske Anlægsentreprenører Niels Nielsen.

- Vores vej- og jernbanedæmninger risikerer at blive ødelagt og skyllet væk. Det er en udfordring, vi bliver nødt til at gøre mere ved, og det kan vi jo se ud fra de hændelser, vi har oplevet i dag og i de senere dage, siger han til Ritzau.

Som det er lige nu, bliver der nemlig slet ikke gjort nok for at undgå disse situationer, synes Niels Nielsen.

- Jeg synes, det taler for sig selv, når vi ser motorveje blive spærret af for trafik, fordi der ligger vand på vejene. Og det er ikke bare nogle små biveje, der er tale om, men vores helt overordnede infrastruktur.

- Det viser, at vi er nødt til at gøre noget, så vi undgår de situationer fremadrettet, siger han.

Han mener eksempelvis, at kommunerne bør kigge en ekstra gang på deres klimatilpasningsplaner.

- Og så må man jo se på, om der skal ske justeringer og få lavet de nødvendige tiltag, så vi undgår disse situationer fremadrettet.

Hos Beredskabsstyrelsen er der søndag 130 mand udkommanderet på Fyn og Sønderjylland for at pumpe vand væk fra vejene. Man ser situationen som alvorlig.

- Det har regnet så meget, at jorden ikke kan suge mere. Jorden er simpelthen mættet. Den regn, der falder, bliver i overfladen og løber mod lavereliggende områder, siger operativ talsmand i Beredskabsstyrelsen Lars Schou til Ritzau.

Hvad der lige præcis skal gøres for at undgå situationer som disse, vil han ikke udtale sig om. Men han medgiver, at det sommetider kan hjælpe, hvis der eksempelvis er nogle ordentlige rør, der kan lede vandet væk.

- Jo større rør, desto mere vand kan du transportere væk. Men det er selvfølgelig et prioriteringsspørgsmål. For det er jo rigtigt dyrt. Men det er blandt andet det, man gør i nogle af de byer og kommuner, der er risikozonen.

- Ofte laver man typisk nedsivningsanlæg, større rør, veje, som vandet kan ligge på, så man ikke skal have det hele under jorden i nogle rør, for det er rigtig omkostningstungt.

LÆS OGSÅ: Beredskabsstyrelsen sender alle pumper til Sønderjylland

LÆS OGSÅ: DMI: Her hærger kraftig regn landet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress