Af - 04/05-16 13:18

Skræmmende fænomen blandt unge: skader sig selv på nettetSkræmmende fænomen blandt unge: skader sig selv på nettet

Unge bruger falske profiler på sociale medier til at kommunikere nedgørerende indhold til sig selv.

storybild

Digital selvskade er et nyt fænomen blandt unge. (Billede: Sara Gangsted )

Kender du selv til fænomenet digital selvskade, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt os på nass@mx.dk

Mobning på sociale medier er ikke et nyt fænomen, men nu ser man en nuancering af fænomenet i form af digital selvskade.

Ved digital selvskade forståes, at de unge bruger sociale medier til at fremprovokere en reaktion hos dem selv.

- Nogle sårbare unge opretter falske profiler på sociale og anonyme medier, som Instagram og Ask FM, hvorfra de kommunikerer nedgørende indhold mod dem selv - for at skade sig selv, siger Anni Marquard, der er initiativtager og centerleder i Center for Digital Pædagogik.

LÆS OGSÅ: Hver syvende er blevet snydt ved at handle med private ting på nettet

Den selvskadende adfærd på nettet er, ifølge Anni Marquard, et forsøg på at skabe fokus på sig selv, også selvom det er negativt.

- Man mobber sig selv for at skabe øget opmærksomhed omkring sig selv. De seneste år har man set, at unge er blevet kendte for at blive mobbet på nettet, de får meget had, men de får også mange likes og opmærksomhed, forklarer Anni Marquard.

LÆS OGSÅ: Hver tredje ung bryder sig ikke om at vise deres krop til andre

Indtil nu er fænomenet, digital selvskade, mest kendt i England, hvor man har set unge, som skader sig selv på nettet.

Et tragisk eksempel er den engelske pige, Hannah Schmit, som begik selvmord efter at være blevet udsat for grov digital mobning. Men politiets undersøgelse fandt efterfølgende frem til, at Hannah selv havde 'angrebet' sig selv ved brug af forskellige falske profiler.

Ifølge Signe Sandfeld Hansen, der er psykologisk konsulent hos Center for Digital Pædagogik, er det kun et spørgsmål om tid, før unge i Danmark vil komme frem omkring digital selvskade.

- De sociale medier er på mange måder blevet som en åben dagbog, hvor man skriver ting om sine følelser, tanker og oplevelser. På nettet ser man at unge og voksne laver falske profiler for at snyde andre, så det undrer mig ikke, hvis der også er nogen, som laver falske profiler for at skrive grimme ting til sig selv, siger Signe Sandfeld Hansen, der også er rådgiver hos online ungdomsrådgivningen Cyberhus.dk.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen til reality-kollega: Du er alt for ung til at blive steriliseret

Hun nævner netforummet RoastMe, som er et sted, hvor man lægger billeder op og inviterer andre til at skrive grimme ting til en.

- Jeg er sikker på, at der er danskere, der deltager i Roastme fænomenet, når det er så stort på nettet - nogen gør det bare for sjovt, men man kan også se, at der er nogen, der har det virkelig skidt, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved, at der mange, der oplever digital mobning, og digital selvskade er ikke så langt fra. De to er knyttet rigtig tæt sammen.

Signe Sandfeld Hansen mener, at forældrene skal vise interesse for de unges liv på nettet, også selvom de måske ikke forstår det.

- Spørg ind til hvem de snakker med, om de har oplevet noget som de ikke selv kunne styre, og hvorfor de synes, at internettet er et sjovt sted. Ved at vise interesse skaber det grundlaget for dialog, og dialog er vigtigt for at forebygge både digital og almindelig selvskadende adfærd.

Hun opfordrer unge til at kontakte Cyberhus.dk, hvis de oplever mobning på nettet eller kender til digital selvskade.

LÆS OGSÅ: Unge opbruger deres solkvote for hurtigt og risikerer kræft

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress