Af Ritzau - 12/05-16 14:51

Tesla blev brugt som våben mod stedfarTesla blev brugt som våben mod stedfar

Retten i Næstved har straffet 28-årig mand med fængsel i to år og seks måneder for mange lovovertrædelser.

storybild

Med en Tesla blev en mand i oktober sidste år påkørt med vilje i Slagelse. Han fik talrige skader (arkivfoto) (Billede: Free/Tesla)

En moderne og stille bil blev brugt som våben, da en mand sidste efterår begik brutal vold mod sin stedfar i Slagelse.

Men en fart på mindst 50 kilometer i timen blev stedfaren påkørt helt bevidst, og han fik syv brækkede ribben, en punkteret lunge og flere skader i baghovedet.

Trods skaderne slipper offeret dog for at få varige mén, oplyser Retten i Næstved om sagen.

Stedsønnen er derudover fundet skyldig i en lang række andre overtrædelser, som beskrives i 22 andre punkter, oplyses det på rettens hjemmeside.

De handler blandt om afpresning og vidnetrussel mod en onkel. Desuden blev stedfaren og moren bedraget, fordi han optog lån i deres navn.

Retten har besluttet at straffe den tiltalte, 28-årige David Sand, med fængsel i to år og seks måneder.

Den afgørelse har han valgt at acceptere. Sand skal være varetægtsfængslet, indtil han kan begynde at afsone straffen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress