Af Ritzau - 02/05-16 23:38

Ung mand på motorcykel dræbt ved GrenaaUng mand på motorcykel dræbt ved Grenaa

En 21-årig motorcyklist overlevede ikke et sammenstød med en bil i Grenaa. Han døde kort efter på hospitalet.

storybild

En mand på bare 21 år mistede mandag aften livet, da han på motorcykel tørnede ind i siden på en bil, fortæller Østjyllands Politi. (Billede: Free/Thinkfoto.dk/colourbox)

En 21-årig mand mistede mandag aften livet, efter at han på motorcykel var tørnet ind i siden på en bil i Grenaa.

Ulykken skete, da en 55-årig fører af bilen foretog et venstresving i krydset ved Ringvejen og Dalsgårdevej. Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.35.

- Motorcyklen kørte direkte ind i siden på bilen, formentlig med høj hastighed, siger vagtchef Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.

Den 21-årige mand blev med eskorte kørt til Aarhus Universitetshospital, hvor han ved ankomsten dog afgik ved døden.

Politiets vagtchef oplyser, at bilinspektører sammen med politiet nu får til opgave at klarlægge de nærmere omstændigheder ved dødsulykken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress