Af Ritzau - 30/05-16 17:54; Opdateret: 30/05-16 21:26

Taske med æble og cykelhjelm udløste bombealarm i NyhavnTaske med æble og cykelhjelm udløste bombealarm i Nyhavn

Hærens ammunitionsryddere kunne efter nogle timer afblæse bombealarm midt i København.

storybild

Dele af det indre København var mandag eftermiddag afspærret i et par timer efter fundet af en mistænkelig taske. Dens indhold viste sig dog at være harmløst. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Kristian Linnemann)

Fundet af en mistænkelig taske betød mandag eftermiddag, at politiet tilkaldte hærens ammunitionsryddere og afspærrede en del af den indre by i København.

Tasken blev fundet i Heibergsgade, som sammen med en del af Nyhavn blev afspærret, mens ammunitionsrydderne undersøgte taske nærmere.

Efter nogle timer kunne afspærringen ophæves, da tasken viste sig at være harmløs.

- Den indeholdt personlige effekter, siger politiets pressetalsmand Lars Krabbe.

Ifølge Ekstra Bladet var der blandt andet en cykelhjelm og et æble i tasken.

Tasken blev fundet ikke langt fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) lejlighed, men politiets pressetalsmand vil ikke komme ind på, om det havde betydning for politiets aktion.

- Vi tager de forholdsregler, som vi skønner er nødvendige i hvert enkelt tilfælde, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress