Af - 02/11-16 11:03

Blev efterlyst med foto: Nu er 25-årig anholdt for forsøg på voldtægt af 10-årig pigeBlev efterlyst med foto: Nu er 25-årig anholdt for forsøg på voldtægt af 10-årig pige

En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at lokke en ti-årig pige med ind i en skov og forsøge at voldtage hende.

storybild

Metroxpress har sløret mandens ansigt, efter at politiet i går oplyste, at manden havde meldt sig selv efter være blevet efterlyst med foto. (Billede: Nordjyllands Politi) (Billede: Nordjylllands Politi)

En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet for voldtægtsforsøg i en grov sag fra i sommers, hvor en ti-årig pige blev lokket med ind i en skov i den sydøstlige del af Aalborg og overfaldet.

LÆS OGSÅ: 10-årig lokket med ind i skov og overfaldet: Nu har efterlyst mand meldt sig

Klokken 12.00 i dag fremstilles den 25-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelese.

- Vi har sigtet ham for forsøg på voldtægt, siger politikommissær fra Nordjyllands Politi, Henrik Staal, i den kortfattede pressemeddelelse.

Den 25-årige mand, der stammer fra Aalborg-området, blev anholdt af politiet i går, efter at han blev efterlyst i offentligheden i forbindelse med en sagen.

Overfaldet skete i sommers den 26. juli. Her blev en 10-årig pige og hendes 8-årige veninde omkring klokken 21.50 kontaktet af en ukendt mand på en legeplads i det sydøstlige Aalborg, nær Dionevej og Panstien.

Manden foregav, at han ledte efter sin hund. Den 10-årige pige fortsatte med manden ind i et skovområde. Herinde væltede han hende omkuld og forsøgte - ifølge politiets sigetlse - at voldtage hende.

Det lykkedes dog hurtigt for pigen at komme fri, hvorefter hun kunne løbe fra stedet. Siden da har Nordjyllands Politi efterforsket i sagen for at finde frem til manden.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress