Af - 02/08-16 12:21

Ny eftersøgning: Her vil frivillige nu lede efter EmilieNy eftersøgning: Her vil frivillige nu lede efter Emilie

18-årige Emilie Meng har været forsvundet siden 10. juli. Nu igangsætter frivillige ny eftersøgning.

storybild

Emilie har været forsvundet siden natten til den 10. juli. Hun blev sidst spottet af et overvågningskamera på Korsør Station. (Billede: privat foto)

18-årige Emilie Meng er nu forvundet på 24. døgn, og trods flere store eftersøgninger er der ikke dukket afgørende spor op.

Nu oplyser organisationen Missing People til Bt.dk, at den fredag har planlagt endnu en eftersøgning efter pigen, der forsvandt efter en bytur natten til den 10. juli.

- Vi har i denne omgang koordineret det med politi og familie, siger presseansvarlig i Missing People Vivian Eriksen til Bt.dk.

LÆS OGSÅ: Ny mystik om 'livstegn' fra Emilie på Facebook

Eftersøgningen starter klokken 11.00 på fredag og er planlagt til at slutte ved 18-tiden.

Mødestedet er parkeringspladsen ved Cafeteria Storebælt på Storebæltsvej 50 i Korsør. Emilie Meng blev sidst set på Korsør Station, hvor et overvågningskamera fangede hende.

LÆS OGSÅ: Politiet håber på nye spor fra flaskesamlere i Emilie-sag

Hvis du ønsker at hjælpe med eftersøgningen, skal du være fyldt 18 år.

Torsdag i sidste uge udsendte politiet en efterlysning på en flaskesamler i Korsør, idet man håbede på, at personen, fordi han ofte går rundt og samler flasker i de tidlige morgentimer, kunne have set noget med relevans for sagen.

LÆS OGSÅ: Mange henvendelser i Emilie-sagen: Politiet skal tale med flere personer nu

Den ene flaskesamler er siden blevet til flere, og politiet meddeler nu, at flere har rettet henvendelse:

- Vi har fået henvendelser fra nogle stykker, der selv har kontaktet os, og så er der nogle andre, vi mangler at tale med, siger Marianne Roed uden at kunne gå i detaljer med, hvem det drejer sig om.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress