Af - 09/04-15 10:55; Opdateret: 09/04-15 14:25

Bager udlover dusør: Find min gummiringBager udlover dusør: Find min gummiring

Grædefærdig bager i Kolding udlover dusør på 500 kr. til den der finder hans gummiring i brødet

storybild

Mette og Claus Hansen ejer bageriet Seest, hvor en lumsk gummiring har sneget sig med i produktionen. (Billede: Privatfoto/Facebook)

OPDATERING: Gummiringen er fundet. Se bagerens opslag nederst i artiklen.

Seest Bageri får lige nu kæmpe opmærksomhed på et opslag som de har delt på Facebook. Bagermester Claus Hansen har nemlig mistet en gummiring og den er sandsynligvis endt i dejen.

- Den er nok endt i franskbrødet eller rugbrødet. Vi overvejede at kassere alt brødet, men så ville vi ikke have noget at kunne sælge i dag, siger Claus Hansens hustru og medejer af bageriet Mette Toft Hansen.

Istedet for at parret udlovet en dusør på 500 kr. til den der finder gummiringen, som en kreativ måde at advare kunderne om at indtagelsen af dagens morgenbrød er forbundet med en vis risiko.

Her er bageriets opslag, som har fået stor opmærksomhed på Facebook.

- Folk synes at vores Facebook-opslag er sjovt, men det syntes vi ikke, min mand er faktisk grædefærdig, det er jo det værste der kan ske.

Heldigvis for bagerparret har folk taget rigtig godt imod opslaget, som er blevet delt en masse.

- Kunne du forstille dig en en dårlig omtale, hvis der pludselig havde stået en sur kunde hernede. Derfor syntes vi det var bedre at lave lidt fis og ballade med det. siger Mette Toft Hansen.

Hun forsikrer om at gummiringen, som er 3 cm i diameter er ufarlig.

- Hvis det nu var en skrue, som man kan flække en tand på, havde vi selvfølgelig smidt alt brødet ud.

Mette afviser, at de eksperimentere med overraskelser i brødet fremover på trods af den store opmærksomhed, de har fået.

Opdatering: Der er gode nyheder fra Seest, hvor de har fundet gummiringen under rengøring i bageriet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress