01/03-16 09:52

S skyder med skarpt mod minister efter nyt mobilfundS skyder med skarpt mod minister efter nyt mobilfund

Det er for dårligt, at en terrortiltalt har haft en endnu mobil i cellen, mener retsordfører Trine Bramsen (S)

storybild

En mobiltelefon blev fundet hos fire fængslede terrortiltalte medhjælpere til Omar Abdel el-Hussein, efter at justitsminister Søren Pind (V) ved et samråd sidst i januar i år i Folketingets retsudvalg. (Billede: Free/David Ademas)

Socialdemokratiet retter sylespids kritik af justitsminister Søren Pind (V), fordi der er konfiskeret endnu en mobiltelefon hos de fire fængslede terrortiltalte formodede medhjælpere til Omar Abdel El-Hussein, efter Søren Pinds samråd om sagen i januar.

Det fastslår Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

- Han har garanteret i Folketingets retsudvalg, at han ville tage fat om denne sag. Han erklærede med sin sheriff-stjerne på brystet ved et samråd, at det skulle være slut. Så må det ikke ske, at man efterfølgende kan finde mobiltelefoner, siger Trine Bramsen.

Omar Abdel El-Hussein skuddræbte to personer og sårede seks betjente i februar 2015, da han angreb et debatmøde i Krudttønden og en konfirmation i Den Jødiske Synagoge i København.

Alle terrortiltalte må ikke have mobiltelefoner eller adgang til nettet og besøg og breve bliver skarpt kontrolleret. Alligevel er der nu fundet otte mobiltelefoner. Tirsdag får Søren Pind en redegørelse fra Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten.

Der er afsat penge til at konfiskere mobiltelefoner i fængslerne i aftalen om Kriminalforsorgen. Når kriminelle bruger droner eller kaster mobiler ind, skal det stoppes med trådnet over åbne fængselsgårde, siger Trine Bramsen.

- Det er fuldstændig urimeligt og krænkende for retfærdighedsfølelsen, at indsatte har adgang til mobiltelefoner. Det skader efterforskningen, og man kan koordinere med medskyldige. Derfor skal der sættes ind overfor det, siger hun.

Socialdemokratiet vil som Søren Pind stoppe mobiltelefoner med kropsskannere i fængslerne, siger Trine Bramsen.

- Vi skal helt lukke af for brug af mobiltelefoner indenfor murene. Udfordringen er, at personalet skal have adgang til deres mobiltelefoner, siger Trine Bramsen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress