Af - 09/06-15 20:33

TV2-vært beklager pornobilleder: Jeg er blevet hacketTV2-vært beklager pornobilleder: Jeg er blevet hacket

'Ubehagelige billeder' afsendt i den kendte vejr-værts navn skyldes formentlig en Facebook-virus.

storybild

Foto: Ebbe Rosendahl/TV2

VED DU NOGET OM VIRUSSEN, ER DU SELV STØDT PÅ DEN ELLER HAR DU SET PORNOBILLEDERNE MED PER CHRISTIANSEN SOM AFSENDER, SÅ SKRIV TIL cha@mx.dk.

En Facebook-virus spreder sig lige nu via videoer på Facebook og har danskere som mål.

Denne virus ser ud til at have ramt TV2-værten Per Christiansen, som mange danskere vil genkende som vejr-vært.

Han har i dag skrevet på sin Facebook og beklaget, at der er udsendt 'ubehagelige billeder' i hans navn.

Over for metroxpress forklarer han, hvordan han blev opmærksom på det.

LÆS OGSÅ: Pas på: Porno-virus indtager danskernes Facebook

- I morges fik jeg den ene mail efter den anden om, at jeg var 'tagget' i forskellige opslag. Senere spurgte en kvindelig kollega mig, om jeg var klar over, at der dukkede pornobilleder op sammen med mit navn, siger Per Christiansen.

TV-værten fortæller til metroxpress, at han på ingen måde er 'ekspert' i at bruge det sociale medie. Hans profil er mest af alt en fan-side, og han bruger den til at holde øje med venner og bekendtes fødselsdage.

Derfor har han heller ingen ide om, hvordan han skal få bugt med delingen af det pornografiske materiale.

- Hvad kan jeg gøre? Jeg er helt ærlig på herrens mark, siger den urutinerede Facebook-bruger, der ikke afviser, at han uforvarende kan have spredt virussen.

LÆS OGSÅ: OH NO! Snapchat-virus i omløb

- Jeg skal ikke kunne sige, om jeg er kommet til at klikke på det link, siger han og fortæller, at han ikke selv har set de billeder, som andre har gjort ham opmærksom på er sendt ud med ham som afsender.

Per Christiansen tager dog situationen med ro.

- Jeg tager det oppe fra og ned. Jeg er sikker på, at folk godt ved, at jeg ikke har noget at gøre med det, siger han.

Flere af Per Christiansens Facebook-venner og følgere har set billederne, skriver de til ham på Facebook.

LÆS OGSÅ: Ny Facebook-virus: Sådan spreder den sig til alle dine venner

VED DU NOGET OM VIRUSSEN, ER DU SELV STØDT PÅ DEN ELLER HAR DU SET PORNOBILLEDERNE MED PER CHRISTIANSEN SOM AFSENDER, SÅ SKRIV TIL cha@mx.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress