Af Ritzau - 19/08-16 17:04; Opdateret: 19/08-16 18:25

Eksplosionsfare er drevet over - beboere kan vende hjemEksplosionsfare er drevet over - beboere kan vende hjem

En acetylenflaske, der truede med at eksplodere i Ålsgårde, er bragt ud af området og afspærringer er ophævet.

storybild

En trykflaske med acetylen er blevet så ophedet i forbindelse med en brand, at den truer med at eksplodere. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Beboerne i 35 parcelhuse i Ålsgårde i Nordsjælland kan nu vende hjem, efter at eksplosionsfaren i området er drevet over.

Det oplyser politiet i en beredskabsmeddelelse.

De 35 parcelhuse blev fredag eftermiddag eftermiddag evakueret i kølvandet på en brand i en garage på Skindersøvej.

Da branden var slukket blev der fundet en acetylenflaske i garagen. Den var overophedet, og der kom en hvæsende lyd fra den.

Acetylen bruges blandt andet til svejsning, og myndighederne frygtede, at flasken ville eksplodere.

- Derfor har vi evakueret et område på 200 meter omkring garagen. Det drejer sig om 35 parcelhuse, fortalte vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen tidligere fredag.

Den sprængfarlige trykflaske skal køles ned i vand i 24 timer, før eksplosionsfaren er drevet over. Men først på aftenen er det lykkedes at transportere den til et sikkert sted, hvor afkølingen kan foregå.

Det betyder, at beboerne i området, kan forlade Nordkysthallen, hvor de måtte søge tilflugt, og vende hjem igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress