Af - 29/08-16 09:26; Opdateret: 29/08-16 14:26

Danskerne vil skære dybt i DRs licensDanskerne vil skære dybt i DRs licens

Næsten halvdelen af danskerne er helt eller delvist enige i, at man skal barbere DR’s milliard-budget med 25 procent og slå DRs to børnekanaler sammen til en.

storybild

(Billede: DR Presse)

Danskere vil have skrue kraftigt ned for Danmarks Radio.

45 procent er helt eller delvist enige i Dansk Folkepartis forslag om at beskære DR’s licens på 3,7 milliarder kroner med en fjerdedel. 28 procent er uenige, mens resten enten ikke har taget stilling eller er neutrale.

Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for metroxpress.

DF glæder sig over opbakningen.

»Folk føler tydeligvis, at de betaler alt for meget i licens,« siger medieordfører Morten Marinus, der også finder opbakning til partiets tanker om DR andre steder i undersøgelsen.

Nøjagtigt halvdelen af befolkningen mener eksempelvis, at DR bør slå børnekanalerne Ramasjang og Ultra sammen til én kanal.

Socialdemokraternes medieordfører er modstander af at skære i DR:

»Spørg i stedet folk, om de vil have mindre drama eller færre nyhedsudsendelser. Licensen til DR er jo ikke steget i 20 år, mens folks udgifter til private kanaler er steget flere hundrede procent,« siger medieordfører Mogens Jensen.

Fem procent af danskerne har i dag slet ikke et fjernsyn, og især unge under 30 år ser mindre og mindre tv på tradionelle kanaler – de er skiftet til net- og streamingtjenester.

DR’s kommunikationschef Lasse Bastkjær peger i en mail på, at der er en politisk dialog i gang.

»Vi lytter opmærksomt til de tilkendegivelser om DR, der kommer fra både politisk hold og anden side. Det er ofte billedet i denne slags undersøgelser, at der er relativt mange, der svarer ja til at spare nogle penge på licensen. Derimod er det mere blandet, når det kommer til, hvad der eventuelt skal spares på,« skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress