Af - 12/07-16 13:40

Messerschmidt: Send asylansøgere, der begår voldtægt, hjemMesserschmidt: Send asylansøgere, der begår voldtægt, hjem

Hvis asylansøgere begår voldtægt, skal de sendes hjem, mener Morten Messerschmidt.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis asylansøgere begår voldtægt eller voldtægtsforsøg, skal de sendes hjem. Og så er det ligegyldigt, om deres asylsag er færdigbehandlet, eller om det er farligt at vende tilbage til deres hjemland.

Sådan lyder det fra medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt (DF) i et interview med BT.

LÆS OGSÅ: De to første dømt efter nytårets masseovergreb i Köln

- Jeg har set, at man i Tyskland vil stramme grebet om voldtægtsforbrydere og kriminelle udlændinge, og der er ingen grund til at vente et sekund med at gøre det samme i Danmark, siger Morten Messerschmidt til BT.

Tyskland var indledningsvis meget åbne over for de flygtninge, der kom fra Syrien, Afghanistan og Nordafrika, men efter masseovergrebene på kvinder i Köln nytårsaften vil et flertal i Forbundsdagen nu stramme loven, så det bliver lettere at udvise voldtægtsdømte indvandrere, uanset hvordan situationen er i deres hjemland.

Indtil nu har det kun været muligt for det tyske retsvæsen at dømme for voldtægt, hvis ofret har slået aktivt fra sig, og det har således ikke været tilstrækkeligt, hvis ofret sagde 'Nej', 'Stop' eller lignende. Men det vil det tyske flertal også lave om på.

- I Danmark har vi også set sager, hvor gerningsmanden ikke kan dømmes, fordi offeret ikke har gjort nok modstand. Det er perverst. Et nej er et nej og skal respekteres. Og med hensyn til udlændinge har vi desværre oplevet en overrepræsentation ved voldtægter og voldtægtsforsøg, så de skal sendes ud uden videre, siger Morten Messerschmidt til BT og tilføjer:

- Vi har alt for længe været tossegode over for folk, der kommer hertil med et meget afstumpet forhold til kvinder. Og når Tyskland kan sende folk ud, selv om deres sager ikke er færdige, må det jo være i orden ifølge EU-reglerne.

Messerschmidt udtaler endvidere, at han forventer, at Dansk Folkeparti kommer med et lovforslag efter partiets sommergruppemøde.

LÆS OGSÅ: Flygtningepolitik førte til knivangreb på Köln-borgmester

LÆS OGSÅ: Højesteret sagde nej: Sådan vil Messerschmidt alligevel smide Levakovic ud

LÆS OGSÅ: DF vil betale halvdelen af EU's regning for Messerschmidt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress