Af - 03/11-16 19:20; Opdateret: 04/11-16 09:57

20-årige August ansat i Zlatans gamle klub: - Jeg bliver genkendt på gaden20-årige August ansat i Zlatans gamle klub: - Jeg bliver genkendt på gaden

Danske August spiller selv fodbold på eliteplan, men fik kontrakt hos en fodboldklub på grund af sine gaming-skills.

Bildstrecke im Grossformat »

Den danske FIFA-verdensmester August Rosenmeier er flyttet til topklubben Paris Saint Germain, hvorfra han skal dominere den internationale scene for eSport.

LÆS OGSÅ: Kan du slå den? Tjener penge på at spille ‘FIFA’

Hvis du er en ung fodboldinteresseret gut med en PlayStation på værelset, er der stor chance for, at du spiller FIFA. Hvis du oven i hatten også er fan af Zlatan Ibrahimovic, har du sikkert givet dine venner tæv med fodboldholdet PSG i løbet af de sidste år.

Mens mange af os kan sige, at vi har spillet FIFA med PSG, kan 20-årige August Rosenmeier prale med, at han spiller FIFA for PSG.

For da Zlatan smuttede til Manchester United i England, drog den danske FIFA-verdensmester til Frankrig for at udfylde hullet efter den svenske stjernespiller, blot i Paris Saint Germains virtuelle eSport-verden, i stedet for på stadions grønsvær.

LÆS OGSÅ: Ung dansker vinder VM og 110.000 kroner med unikt talent

På trods af den nye kontrakt i udlandet, har den 20-årige københavner dog ikke tænkt sig helt at forlade landet.

- Lige for tiden har jeg stort set turneringer hver uge, så jeg rejser rigtig meget. Jeg bor dog stadig i København, skriver August over Facebook-chatten.

Med kontrakten i hus og studenterhuen i skabet skal Agge ikke kun leve på præmiepenge og SU i sit sabbatår. Nu hiver han nemlig en stabil løn i sin nye klub, som han dog ikke vil sætte kroner og ører på, men som TV2 vurderer til et sted omkring 25.000 kroner månedligt.

- Jeg kan ikke afsløre noget, men jeg kan sige, at jeg lever godt, svarer Agge, når vi spørger om TV2 har gættet korrekt.

LÆS OGSÅ: Han forsvarer de danske farver ved VM

Det er ikke kun rejser og penge, den unge single-fyr nyder godt af. Når man er virtuel verdensmester og spiller i PSG, følger der også berømmelse, og han er bestemt blevet en kendt person - både i Danmark og i udlandet.

- Jeg bliver genkendt på gaderne i Paris, og bliver spurgt om ret mange selfies, beretter August stolt.

Vi mødte August for to år siden, hvor han netop var returneret stolt, sejrrig og med 130.000 kroner i lommen fra FIFA-verdensmesterskabet i Brasilien.

Der er sket meget siden da. Agge Rosenmeier var til Ballon d’Or, der var en pris for årets bedste europæiske spiller, hvor den virtuelle verdensmester blandt andre mødte fodboldstjerner som Angel Dí Maria, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Men her stopper festen ikke. For et år siden vandt Rosenmeier ESWC, der gjorde ham til verdensmester igen, og her fulgte 55.000 kroner i præmiepenge.

Kort til efter landede et sponsorat hos Red Bull, og senest har den unge københavner altså skrevet kontrakt med den franske topklub Paris Saint Germain, der for tiden deltager i det rigtige verdensmesterskab Champions League.

Agge har bevist, at man kan gøre en stor karriere i FIFA - held og lykke til dem, der vil gøre ham kunsten efter.

LÆS OGSÅ: Dansker topseedet ved FIFA-VM

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress