Af - 15/09-16 18:58

Voldsom video af slåskamp mellem danske drenge deles flittigt på sociale medierVoldsom video af slåskamp mellem danske drenge deles flittigt på sociale medier

En voldsom episode fra Sydsjælland går lige nu Danmark rundt

Bildstrecke im Grossformat »

Unge danskere deler lige nu flittigt en række videoer på Facebook fra en voldsom episode, der har skabt røre i den sydsjællandske by Fensmark, der har knap 5.000 indbyggere.

Her ser man, hvordan en ældre elev fra Holmegaardskolen er oppe at slås med en elev fra en anden skole, Holmegaard Heldagsskole. En stor gruppe på 10-20 jævnaldrende ser på og kommer med tilråb, og enkelte blander sig i striden.

LÆS OGSÅ: Unge hænger hinanden ud på Facebook

Efter at have skubbet til hinanden, slår den ene dreng pludselig den anden omkuld med et hårdt knytnæveslag i ansigtet, hvorefter han sætter sig oven på ham, slår ham flere gange i hovedet og tager kvælertag.

Ingen af tilskuerne lader til at forsøge at stoppe det.

- Det er en meget ubehagelig video at se på, siger Holmegaardskolens leder, Hans Stokholm, til TV Øst og forklarer, at både politiet og kommunens SSP-konsulenter er blevet inddraget i sagen.

Drengen i videoen, som uddeler slagene - og som også er den fysisk største af de to - er angiveligt blevet provokeret med nogle problemer i hans familie forud for slagsmålet.

‘Du lader mig være nu!’ og ‘du siger aldrig noget om min mor igen!’ råber han blandt andet flere gange, mens han sidder oven på den anden dreng og holder hans ansigt ned mod en sandkasse.

LÆS OGSÅ: Populær Facebookgruppe: Vi har smidt over 2.000 ud for krænkelser

Skoleleder Hans Stokholm tager skarp afstand fra episoden. Han forklarer, at han har taget kontakt til de involverede drenge og deres forældre i et forsøg på at løse konflikten og sætte en stopper for lignende episoder.

- Det er bestemt ikke noget, vi kan tolerere. Hverken selve slagsmålet, eller at eleverne filmer det og deler det med hinanden, siger han til TV Øst.

Videoerne er imidlertid ikke kun blevet delt blandt de involverede. De er således nået bredt ud på internettet - blandt andet i en lukket dansk Facebook-gruppe med knap 40.000 medlemmer.

Videoen er også nået til politiet og kommunens SSP-konsulenter, som ligeledes ser på sagen med dyb alvor.

- Jeg har set 3-4 videoer, hvor der står drenge og hepper på dem, der slås. Det er dybt krænkende, og det skal stoppes med det samme, siger SSP-konsulent i Næstved Kommune Anne Mortensen og supplerer:

LÆS OGSÅ: 14-årig delte krænkende billeder: - Det var dumt af hende at være utro

- Vi [vil] lægge stor vægt på den forebyggende indsats blandt alle forældrene, så det her ikke gentager sig.

Metroxpress er i besiddelse af videoen, men har valgt ikke at bringe den af hensyn til de involverede.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress