Af Marc Nicholas Thygesen - 17/08-15 11:14; Opdateret: 17/08-15 11:35

Anklager: Mor fra Vollsmose ville kvæle sin toårige sønAnklager: Mor fra Vollsmose ville kvæle sin toårige søn

En kvinde, der søndag forsøgte at dræbe sin toårige søn, skal mandag for en dommer i Retten i Odense.

storybild

Ifølge fyens.dk er drengen et ud af fem børn, som kvinden har. (Billede: Polfoto/FREDERIKSEN OLE)

En kvinde i 30'erne med bopæl i Odense-bydelen Vollsmose bliver mandag fremstillet i grundlovsforhør, efter at hun søndag blev anholdt og sigtet for at have gjort skade på sin toårige søn.

LÆS OGSÅ: 58-årig mand sigtes i sag om børneporno i Odense

Anklager ved Fyns Politi Kirsten Flummer siger til Ekstra Bladet, at kvinden er sigtet for drabsforsøg.

LÆS OGSÅ: Psykisk syg kvinde truede med bomber på banegårde

Ved grundlovsforhøret, der begynder i Retten i Odense klokken 11, vil anklageren gå efter at få kvinden varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

- Der er tale om en meget psykisk uligevægtig kvinde, siger Kirsten Flummer til bladet. Hun kalder sagen for "tragisk".

Ifølge anklageren forsøgte kvinden søndag eftermiddag at kvæle sin toårige søn i familiens hjem i Birkeparken i Vollsmose.

LÆS OGSÅ: Unge anholdt efter kast med brandbomber mod politiet

Der er ikke oplysninger om baggrunden for den tragiske hændelse, og anklageren går efter lukkede døre under retsmødet.

Fyns Politi modtog søndag klokken 13.16 en anmeldelse om, at en kvinde havde gjort skade på sit toårige barn.

Kort efter ankom en politipatrulje til stedet og kunne bekræfte, at der befandt sig et barn, som tilsyneladende havde lidt overlast.

En ambulance blev tilkaldt, og barnet blev straks kørt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne kort tid efter kunne erklære ham uden for livsfare.

Ifølge fyens.dk er drengen et ud af fem børn, som kvinden har.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress