Af - 27/04-15 21:37

23-årig kvinde troede hun skulle dø under SM-sex: Han tog halsgreb23-årig kvinde troede hun skulle dø under SM-sex: Han tog halsgreb

En ankesag om et seksuelt forhold, der udviklede sig voldeligt, begyndte mandag ved Vestre Landsret i Sønderborg.

storybild

SM-legetøj fra en SM-klub i Aarhus. (Billede: Polfoto)

En ankesag om et sadomasochistisk forhold mellem en 35-årig mand og to unge kvinder tog mandag sin begyndelse ved Vestre Landsret i Sønderborg.

Den 35-årige mand havde anket byrettens afgørelse i Tønder, hvor han var blevet straffet med to år og seks måneders fængsel for en række grove forbrydelser mod de to kvinder fra Tønder-området - herunder voldtægt.

Mandag begyndte ankesagen, hvor manden søger om frifindelse, mens anklagemyndigheden ifølge JydskeVestkysten går efter at få fængselsstraffen skærpet.

LÆS OGSÅ: Nu skal voldtægtsmyten aflives: Dette betyder ikke 'ja'

I landsretten kom det frem, at den 35-årige mand havde haft et sadomasochistisk forhold til den ene kvinde (23 år), hvor de i begyndelsen havde haft normal sex, men med tiden udviklede det sig til også at involvere lussinger og kvælertag.

- Jeg var den dominante. Det var en del af rollespillet, og jeg havde det indtryk, at hun godt kunne lide det, forklarede den 35-årige mand i retten ifølge JydskeVestkysten.

Men den forklaring var den 23-årig kvinde ikke enig i, da hun fik ordet.

- Det var ikke lige mig, men han sagde, at det kunne jeg vænne mig til. Når jeg sagde nej og fik en lussing, tændte det ham, sagde kvinden, som senere forklarede, hvordan forholdet eskalerede i slutningen af juli 2014.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsoffer: Jeg følte ikke, politiet troede på mig

Her var de sammen om natten mellem den 30. og 31 .juli, og her truede manden hende til at sidde på sengekanten i timevis, hvorefter han slog hende og tog kvælertag.
Og ifølge JydskeVestkysten troede kvinden i dette øjeblik, at hun skulle dø.

- Han tog halsgreb med tommeltotterne ind foran mit strubehoved, viste hun i retten.

- Nu skal du død, hørte kvinden, hvorefter hun besvimede.

LÆS OGSÅ: Politiet til voldtægtsoffer: Flirtede I?

Sagen fortsætter tirsdag, hvor den anden kvinde i sagen, en 20-årig kvinde skal afgive forklaring. Det var hende, som blev voldtaget af den 35-årige.

Den 35-årige mand har ifølge JydskeVestkysten en voldsdom i forvejen, som han i øjeblikket afsoner i Statsfængsel Østjylland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress