06/01-16 22:52

Gymnasier får færre penge per elev end i MexicoGymnasier får færre penge per elev end i Mexico

Danske gymnasier og erhvervsuddannelser har færre penge per elev end i lande som Mexico og Slovenien.

storybild

(Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

Danske gymnasier og erhvervsuddannelser har færre penge per elev end gennemsnittet i OECD og lander samlet på en 24.-plads efter lande som Mexico og Slovenien, skriver Politiken torsdag.

Mens Danmark ligger over OECD-gennemsnit på en opgørelse over de enkelte landes udgifter til ungdomsuddannelser som andel af BNP, tager vi et ordentligt dyk ned ad listen, hvis antallet af elever tages med i regnestykket.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever nedlægger undervisning: - Vi siger stop

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka, som rammer en pæl gennem myten om, at danske ungdomsuddannelser er forgyldte i international sammenhæng.

Tallene for, hvor mange penge per elev til lærerløn, bøger og andre udgifter institutionerne har, kommer, samtidig med at rektorer og uddannelsesledere nu skal finde ekstra 2 procent på budgetterne for at leve op til finanslovens grønthøsterbesparelser.

LÆS OGSÅ: For mange elever: Københavnske gymnasier bryder klasseloftet

- Regeringens argument for at skære i udgifter til ungdomsuddannelserne er, at Danmark er placeret højt internationalt set. Det holder simpelthen ikke. Om det så er en god idé at skære på uddannelserne eller ej, er i sidste ende et politisk spørgsmål, siger Nicolai Kaarsen, der er økonom i Kraka og har lavet analysen, til Politiken.

- Når man skærer i uddannelserne, får man selvfølgelig flere penge til andre ydelser – såsom ældre og sundhed – men man skærer også i det, vi skal leve af i fremtiden, og det vil sænke produktiviteten.

LÆS OGSÅ: 20.000 gymnasieelever arbejder for unge i Somaliland

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, genkender billedet.

- Det svarer meget godt til det indtryk, vi har, når vi er rundt og se ungdomsuddannelser i andre lande. Det er ikke, fordi vi i Danmark har særligt fine forhold eller små hold, siger hun til Politiken.

LÆS OGSÅ: Studerende fra 77 gymnasier nedlægger undervisningen

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at tallene ikke siger noget om kvaliteten af undervisningen.

- Det kommer helt an på, hvordan pengene bliver brugt, og hvor fokus er. Hvis vi kigger på ungdomsuddannelsesområdet, har vi siden 2008 tilført 4,5 milliarder kroner ekstra, hvor andre dele af den offentlige sektor har måttet holde for og effektivisere og omkostningsreducere, siger Ellen Trane Nørby til Politiken.

LÆS OGSÅ: Gymnasie-elever blokerer gymnasier og maler bannere

LÆS OGSÅ: Gymnasier skal spare: Elever og lærere går på barrikaderne

LÆS OGSÅ: Gymnasium sætter ind over for druk-reklamer i skoletiden

LÆS OGSÅ: Færre penge til gymnasier kan give flere dropouts

LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt forstår ikke nedskæringen af gymnasierne

LÆS OGSÅ: Fagfolk om sparekrav: Det kommer til at koste dyrt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress