Af Ritzau - 01/05-16 17:30; Opdateret: 02/05-16 09:28

Motorcyklist hårdt kvæstet efter ulykke med svingende bilMotorcyklist hårdt kvæstet efter ulykke med svingende bil

En venstresvingende bil ramte en motorcykel på Gersagerparken i Greve. Motorcyklisten er uden for livsfare.

storybild

En 51-årig mand fra Greve er søndag blevet hårdt kvæstet, da han på motorcykel blev ramt af en venstresvingende bil. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

En mand fra Greve blev meget hårdt kvæstet, da han søndag blev påkørt af en bil, idet han kom kørende på motorcykel på Gersagerparken i Greve.

Manden var søndag aften i kritisk tilstand, men natten til mandag er mandens tilstand stabil, og han er meldt uden for livsfare, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Hansen.

Ulykken skete søndag kort før klokken 11.

Motorcyklisten, der er 51 år, blev ramt af en modkørende bil ført af en 49-årig kvinde fra Solrød.

- Bilisten kom kørende mod syd og vil foretage et venstresving ind på en parkeringsplads, og hun overser motorcyklisten, der kom kørende i modsat retning, sagde vagtchef Henrik Møller Nielsen søndag aften.

Motorcyklisten blev hårdt såret ved ulykken, og han blev i ambulance med politieskorte kørt på Rigshospitalet, hvor han har været på operationsbordet.

Ulykkesstedet på Gersagerparken er blevet undersøgt af en bilinspektør, der også har undersøgt motorcyklen og bilen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress