Af Ritzau - 20/03-16 20:41; Opdateret: 20/03-16 20:57

Historiker: Anker Jørgensens eftermæle bliver komplekstHistoriker: Anker Jørgensens eftermæle bliver komplekst

Folkeligheden og den økonomiske nedtur kæmper om at definere Anker Jørgensens eftermæle, vurderer historiker.

storybild

Til venstre statsminister Anker Jørgensen (S) og Poul Schlüter. September 1978. (Carsten Andreasen/Polfoto) (Billede: Polfoto/Carsten Andreasen)

Anker Jørgensens eftermæle bliver et komplekst et af slagsen, vurderer historiker og lektor ved Aarhus Universitet Niels Wium Olesen.

Som person var Anker Jørgensen indbegrebet af det socialdemokratiske Danmark, men under hans ledelse røg Danmark ind i en hård økonomisk krise, siger Niels Wium Olesen.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke: - Vi er mange der vil savne Anker

- Anker Jørgensen selv var måske ikke så komplekst et menneske, men hans eftermæle bliver det.

- Der er myten om Anker, som alle var på fornavn med, og som virkelig var en af vores egne. Det er en mytologisk fortælling, som vi godt kan lide. Og den var heller ikke usand. Vi har en høj grad af lighed i Danmark, og det symboliserede Anker Jørgensen, siger Niels Wium Olesen.

Anker Jørgensen kom fra fattige kår og startede som ufaglært arbejder. Han arbejdede sig op gennem fagbevægelsen, hvilket ifølge Niels Wium Olesen viser, at han også kunne være en hård mand.

LÆS OGSÅ: Folketingets formand: Han bliver husket som folkets Anker

LÆS OGSÅ: Tidligere politisk redaktør: Anker samlede Socialdemokraterne

Som formand for Socialdemokratiet og som statsminister af to omgange i perioden fra 1972 til 1982 var han folkelig og i kontakt med den almindelige dansker.

- Men han var også statsminister i en vanskelig periode. Der var mange reformer, der sikrede velfærd og tryghed. Men de kostede også mange penge, siger Niels Wium Olesen.

LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard: Anker personificerede partiet

Det endte med, at Anker Jørgensen stod i spidsen for Danmark i en periode, hvor den globale økonomi oplevede en stor krise, de offentlige udgifter steg og det politiske system fragmenterede sig oven på jordskredsvalget i 1973.

- Man kan ikke tage hans autentiske folkelighed fra ham. Men hans regeringsperiode er præget af tumult, ustabilitet og vanskelige økonomiske vilkår.

- Det er ikke kun hans skyld, men det lykkedes ham simpelthen ikke at skabe løsninger, der kunne hjælpe økonomien under krisen. Det må også falde tilbage på ham og hans tid som regeringsleder, siger Niels Wium Olesen.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Anker stod for noget som politikere ikke har i dag

LÆS OGSÅ: Twitter: Politikernes sidste ord til Anker Jørgensen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress