Af abs - 13/01-16 17:06; Opdateret: 13/01-16 18:39

Politiet tier om aktion med bomberyddere på VestsjællandPolitiet tier om aktion med bomberyddere på Vestsjælland

En større politiaktion er i gang i Kundby vest for Holbæk, men politiet vil foreløbig intet sige om den.

Onsdag eftermiddag rykkede politi og bomberyddere ud til en adresse i Kundby vest for Holbæk.

- Jeg kan godt bekræfte, at vi er der, siger Carsten Andersen, der er talsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, til Ritzau.

- Men derudover kan jeg ikke sige noget som helst, fortsætter han.

Han kan ved 18-tiden ikke sige noget om, hvor lang tid politiet regner med at skulle arbejde på stedet.

- Men der går nok noget tid endnu, siger Carsten Andersen.

Han vil heller ikke fortælle, om nogen er blevet anholdt i forbindelse med aktionen på Trønninge Vej.

Politiet har været massivt til stede i området siden klokken 14.30.

Ifølge Ekstra Bladets netavis er en kasse blevet båret op af husets kælder af en mand iført bombedragt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress