08/10-15 12:51

48-årig jyde tiltalt i international sag om pædofili48-årig jyde tiltalt i international sag om pædofili

En dansk mand er anklaget for at have medvirket til overgreb mod børn og for udbredelse af børneporno.

En 48-årig mand fra Randers er blevet tiltalt for at have opfordret og medvirket til, at mindst 23 personer fra hele verden har begået overgreb mod børn og optaget billeder og video af det. Efterfølgende skal materialet være blevet delt på internettet.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Ifølge anklageskriftet skal manden i perioden 2011 til 2014 have administreret websider til udbredelse af børnepornografi og stillet regler op for, hvad det krævede for at blive medlem af siderne.

LÆS OGSÅ: GRAFIK: Så få gange blitzes der ved skolerne

- Det er en helt speciel sag. Dels fordi omfanget er så stort, og dels fordi der i sagen er rejst tiltale mod en person for, via internettet, at have medvirket til andre personers overgreb mod børn, siger anklager ved Østjyllands Politi Morten Rasmussen.

Efterforskningen blev indledt i sommeren 2014 på baggrund af en henvendelse fra Europol, der i længere tid havde overvåget et pædofilt netværk.

Den nu tiltalte blev anholdt i juni 2014, hvor politiet ransagede hans hjem og beslaglagde blandt andet computere, harddiske, servere og kameraer.

De udenlandske politimyndigheder har i længere tid overvåget aktiviteten på de to websider "Hoarders Hell" og "The Love Zone" og lå derfor inde med blandt andet den korrespondance, der havde været mellem brugerne på siderne.

LÆS OGSÅ: Yngre mand fundet druknet i Aalborg: Kan være 21-årige Frederik

Flere af de personer, der ifølge politiet har været en del af netværket, er anholdt i udlandet, herunder i Holland, Sverige, USA og Australien.

Den 48-årige dansker er tiltalt i 12 forhold. Ud over sagerne om medvirken til seksuelle overgreb og besiddelse og udbredelse af børneporno omhandler de overgreb og blufærdighedskrænkelse mod i alt fire børn i alderen to til otte år.

Manden er desuden tiltalt for forsøg på menneskehandel ved, i 2010, at have rejst til Rumænien og forsøgt at købe eller på anden måde skaffe et barn, som skulle bringes til Sverige.

Sagen begynder 20. oktober ved Retten i Randers, hvor der er afsat 15 retsdage. Der forventes at blive afsagt dom i midten af december. Den tiltalte nægter sig skyldig.

LÆS OGSÅ: Dykkere finder liget af yngre mand i Limfjorden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress