Af Ritzau - 21/06-16 04:46

Skole og Forældre: Vi oplever ikke problemer med arabiskSkole og Forældre: Vi oplever ikke problemer med arabisk

Foreningen Skole og Forældre oplever ikke de mobbeproblemer, som ny undersøgelse viser om arabisk i skolen.

storybild

Tosprogede elever, specielt arabisktalende, ligger helt i bund, når det kommer til resultater i folkeskolen. (Billede: Free/Colourbox)

Arabisk bruges til mobning, ikke til skolearbejde. Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af Jalal El Derbas i forbindelse med hans p.hd.-afhandling.

Jalal El Derbas har studeret videooptagelser optaget over en længere periode med to sjetteklasser med mange minoritetselever. De viste, at elevernes brug af arabisk blev brugt til mobning og chikane og ikke til at diskutere faglige opgaver.

Hos foreningen Skole og Forældre, en interesseforening for forældre og skolebestyrelser, har man ikke oplevet problemet.

- Vi har en forældrerådgivning, hvor forældre kan ringe ind med problemer. Det er ikke noget, der er kommet frem der, som noget vi bør være opmærksom på. Men bare fordi, vi ikke har hørt om det, betyder det ikke, at det ikke eksisterer.

- Det, vi oplever, er, at der bliver talt en blanding af arabisk og dansk, der bliver brugt som et vennesprog. Men slet ikke som noget, der bliver brugt til mobning og chikane, siger landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Hun medgiver dog, at foreningen ikke har et stærkt tag i forældre og elever med minoritetsbaggrund.

- Vi har alt for lidt fat i dem, desværre. Vores direkte medlemmer er skolebestyrelser, og der sidder meget få tosprogede forældre i dem.

- Det er en gruppe, hvor det godt kan være svært at få indsigt i, hvad der foregår. Men vi prøver at gøre en indsats på den enkelte skole for at få fat i den gruppe. Men det er en vanvittig svær opgave, siger Mette With Hagensen.

Jalal El Derbas' undersøgelse er en del af en ph.d.-afhandling, der skal afdække, hvorfor tosprogede elever halter bagefter i folkeskolen. Skole og Forældre er nemlig ikke ene om at have svært ved at nå gruppen.

- Det er de arabiske drenge, og til dels også pigerne, der ligger helt i bunden, når vi ser på testresultater og afgangsprøver, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har arbejdet med minoritetselever.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress