Af - 10/09-15 13:12

Politiker til minister: Hvad vil du gøre for ensomme marsvin?Politiker til minister: Hvad vil du gøre for ensomme marsvin?

Det er et problem, at mange marsvin i danske hjem går rundt alene. Det mener Enhedslistens dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding.

Bildstrecke im Grossformat »

"Ministeren bedes oplyse, hvad hun vil gøre for at forhindre, at flokdyr som f.eks. marsvin lever alene".

Sådan lød spørgsmålet fra Enhedslistens dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding til Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i slutningen af august.

- Jeg synes vi har et problem. I mange hjem lever marsvinene i et lille bur alene på et børneværelse, og sådan trives de ikke, siger dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding (EL) til metroxpress.

Et sådant spørgsmål, kan koste ganske dyrt. Den tidligere regerings ministerier brugte flere tusinde kroner og helt op mod 20.000 kroner per spørgsmål fra et folketingsudvalg. Det viser en rundspørge fra 2013 bragt i Information.

LÆS OGSÅ: TV: Se 38 laboratorie-hunde få græs under poterne for første gang

Nogen synes måske, det lyder tosset at kaste penge efter ensomme marsvin, men faktisk kan der være noget om snakken, mener flere dyrevelfærdseksperter.

- Marsvin er flokdyr - og det er bestemt et problem, hvis de sidder alene. De kan blive stressede eller mistrives. Det er en klar anbefaling, at man holder dem med andre artsfæller, hvis man skal gå efter, at ens kæledyr får et godt marsvineliv, siger Jens Jukmsen, Projektleder for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse til metroxpress.

Og dyrlæge Maria Hjort, som ved meget om gnavere, er enig.

- Jeg prædiker altid om, at de ikke skal gå alene. Marsvin har et sprog, som kun de kan forstå, og i naturen lever de i store flokke sammen, så deres livskvalitet forringes, hvis de lever alene, forklarer dyrlægen ved Albertslund dyreklinik til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Denne hund levede på gaden - indtil fremmede ændrede dens liv for altid

Der findes ikke dansk statisk på, hvor mange marsvin, der lever alene i de danske hjem, men dyrlæge Maria Hjort, som til dagligt møder mange marsvin i klinikken, gætter på at det er omtrent halvdelen.

I dyreværnsloven står der, at de, der har dyr skal sørge for, at dyrene behandles omsorgsfuldt. Herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Men det mener Enhedslistens dyrevelfærdsordfører ikke er tilstrækkeligt.

- Jeg synes ikke, vi skal negligere, at der ikke er noget, vi kan gøre for kæledyrene, selvom produktionsdyrene har ringere kår.

Hun mener, vi burde kigge mod andre europæiske lande som for eksempel Tyskland, hvor der er reguleringer, der går ind og forholder sig til, hvordan kæledyrene trives.

LÆS OGSÅ: Spansk by giver dyr samme rettigheder som mennesker

LÆS OGSÅ: Linse Kessler overvejede at banke radiovært for at redde kaninen Allan

LÆS OGSÅ: Brændte koalaer får tilsendt grydelapper fra hele verden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress