23/11-15 12:29

Regeringen vil sænke færgepriserRegeringen vil sænke færgepriser

42 millioner i 2016 og 85 millioner i 2017 skal være et skridt mod trafikal ligestilling af øer.

Regeringen er klar til at afsætte 42 millioner kroner næste år til at sænke færgetaksterne for passagerer og biler til en række danske øer.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet.

Fra 2017 og frem vil regeringen afsætte 85 millioner årligt til formålet.

Dermed lægger regeringen op til at tage, hvad den selv betegner som "et væsentligt skridt" i retning af det såkaldte landevejsprincip, altså at det skal koste det samme at sejle med færge, som det ville koste at høre en tilsvarende strækning i bil.

Den tidligere SR-regering lagde op til at bruge 133 millioner kroner til formålet, og med de 85 millioner årligt, den nuværende regering er klar til at bruge fra 2017, når den op i nærheden af samme beløb, da der også resterer nogle midler fra en vækstaftale.

Et fuldt "landevejsprincip" vil koste 281 millioner kroner.

Forslaget om lavere færgetakster for passager og biler omfatter følgende øer: Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress