Af - 14/11-16 04:00

SF-hackere kan ryge flere år i fængselSF-hackere kan ryge flere år i fængsel

I dag falder der dom i omfattende hackersag.

storybild

Der falder dom i dag. (Billede: Kirill Kudryavtsev)

To unge mænd kan i dag blive dømt for at have hacket sig ind i SF’s medlemsregister og offentliggjort cpr-numre på partiets medlemmer af Folketinget i protest mod terrorlove.

"Et angreb mod demokratiet," kaldte tidligere forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sagen, hvor der i dag falder dom.

LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du dine adgangskoder på nettet



To mænd i starten af 20’erne er tiltalt for at have hacket sig ind i SF’s register på knap 10.000 medlemmer og offentliggjort cpr-numre på folketingsmedlemmer.

"De nægter sig begge skyldige, men de, som har gjort det, har haft et politisk motiv. Der er ikke offentliggjort oplysninger om andre end folketingsmedlemmerne. Det, de fremlægger som bevis, er noget med ip-numre og chat mellem de to tiltalte," siger forsvarer for den ene, Michael Juul Eriksen.

LÆS OGSÅ: Hacker skaffede cpr-numre på PET-ansatte

Det er anden sag om politisk hacking i Danmark. I 2013 blev fire fra den venstreorienterede gruppe Redox dømt for at være i besiddelse af hackede oplysninger om højreekstremister.

I den aktuelle sag blev der offentliggjort cpr-numre på 91 folketingsmedlemmer, der havde stemt for lov om Center for Cybersikkerhed, der giver Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til personfølsomme oplysninger.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du hackere på din ferie

Hackerne skrev:

‘Som gengældelse for endnu et overgreb på retten til privatliv.... Nu, for at vise, at karma i sandhed er en bitch, giver vi jer et læk fra det danske parti SF, indeholdende partimedlemmers logins, og bedst af alt, cpr-numrene på disse korrupte tyranner.’

Den anden tiltaltes forsvarer, Berit Ernst, siger:
"De er tiltalt for en række sager ud over hacking af SF’s medlemsregister. Det meste drejer sig om forsøg på at hacke sig ind i systemer. Det her er et par unge fyre, der interesserer sig for it, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hacker dømt i Clintons e-mailskandale

Professor i strafferet ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted siger:

- Den grove hackerbestemmelse kan give op til seks års fængsel, da de rører demokratiets kerne.

LÆS OGSÅ: Islamisk stat angrebet med bøsseporno efter Orlando-skyderi

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress