Af - 02/05-16 13:13

Købelasagner er fyldt med svinKøbelasagner er fyldt med svin

Den færdiglavede lasagne fra dit lokale supermarked kan være proppet med svinekød.

Bildstrecke im Grossformat »

Tag 500 gram oksekød, en dåse hakkede tomater, ni lasagneplader og en stor håndfuld revet ost, så har du hovedingredienserne i din hjemmelavede lasagne.

Men hvis du derimod køber din lasagne færdiglavet, så kan du opleve, at den er fyldt med svinekød i stedet for oksekød. Det skriver Søndagsavisen, som har testet otte færdiglavede lasagner.

LÆS OGSÅ: Fødevarekontrol finder svin i oksekød

Fire ud af otte testede lasagner indeholder nemlig svinekød, mens der i tre af dem udelukkede bruges svinekød. Kun på den ene gøres der opmærksom på kødtypen på forsiden af pakken.

- Jeg synes, at det er en uskik at bruge svinekød, for folk vil normalt tro, at en lasagne er med oksekød. Det er lidt snyd ikke at fremhæve det tydeligt på pakken. Men smagsmæssigt er det ikke noget, vi har bemærket, for kødet er blandet sammen med så mange andre ingredienser her, siger kok, akademigastronom og faglærer Rune Kromann til Søndagsavisen.

LÆS OGSÅ: Medie: Derfor blev 'svinekød på menuen' vedtaget i Randers

Svin er billigere
Men Rune Kromann påpeger, at grunden er til at forstå. Fordi svinekød jo nærmest er halv pris af oksekød.

Lovmæssigt er der ikke regler for, hvornår man må kalde et produkt for lasagne, forklarer fuldmægtig Sofie Faltum fra Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen til Søndagsavisen.

- Lasagne bolognese kan laves med svine- og/eller oksekød, og det er tilstrækkeligt, at dette fremgår af ingredienslisten, siger hun.

LÆS OGSÅ: Støjberg undskylder anekdote om svinekød til børnehavebørn

LÆS OGSÅ: Svinekød på menuen er nu et krav i Randers Kommune

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress