Af - 13/07-16 17:51

Politiet kommer med nyt spor i Emilie-sagen: - Vi leder efter ung mandPolitiet kommer med nyt spor i Emilie-sagen: - Vi leder efter ung mand

Politiet leder efter en ung mand i hvid skjorte og studenterhue, der er set i området, hvor den 17-årige Emilie er set sidst.

Bildstrecke im Grossformat »

På dag fire i 17-årige Emilies forsvinden kommer politiet nu med nye oplysninger.

I en pressemeddelse udsendt onsdag eftermiddag eftersøger de to personer, som er set i området omkring Korsør Station på det tidspunkt, hvor Emilie sidst er set.

- Specielt efterlyses en personbil, der kl. ca. 05.05 standser umiddelbart syd for rundkørselen hvor Gamle Banegårdsplads munder ud i Tårnborgvej. Her stiger en ung mand, iført hvid skjorte og studenterhue ud af køretøjet. Umiddelbart efter kører personbilen fra stedet ad Tårnborgvej mod syd i retning mod Halskovbroen, skriver Sydsjælland og Lolland Falsters Politi i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Politiet har adgang, men tør ikke røre Emilies Facebook-profil

Derudover skriver politiet, at de gerne vil i kontakt med endnu en person, som er set på cykel i det pågældende tidsrum:

- Umiddelbart efter (kl. ca. 05.05, red.) observeres en cyklist iført orangefarvet arbejdstøj, kørende på Halskovbroen i retning mod Tårnborgvej, lyder det endvidere i meddelelsen.

LÆS OGSÅ: Familie udlover dusør i efterlysning af forsvundet pige

LÆS OGSÅ: Politiet stopper eftersøgningen af 17-årige Emilie

Politiet er med efterlysningen af de to personer i færd med at klarlægge Emilies færden fra det tidspunkt, hun forlod stationen for at gå mod forældrenes hjem, der ligger centralt i Korsør.

LÆS OGSÅ: Frivillige indstiller eftersøgning af 17-årig pige

Emilie var, da hun gik fra Korsør Station, iført sort langærmet trøje med V-hals, lyseblå tætsiddende jeans og mørkeblå sportssko med hvid stribe. Hun medførte en mørkegrå taske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress