Af - 24/07-15 09:23; Opdateret: 24/07-15 09:37

Hestemishandler er død: Sparket ihjel under træningHestemishandler er død: Sparket ihjel under træning

En tidligere topdresssurrytter, der er dømt for dyremishandling i Danmark, har mistet livet under en træningstur.

Den dømte hestemishandler og topdressurrytter, Christine Wels, er død 67 år gammel.

Det skriver eksempelvis Flensborg Avis og hestemagasinet St. Georg.

Det pludselige dødsfald skete under en træningstur, hvor hun blev sparket i hovedet af en hest med dødelig kraft.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder 26 personer i aktion mod hestekød

LÆS OGSÅ: Seks heste døde: Noget tyder på forgiftning

Hvad der præcist skete er uvist, selvom der var øjenvidner til stede. I det skæbnesvangre øjeblik, hvor ulykken skete, kiggede øjenvidnerne væk. Da de kiggede tilbage, lå Christine Wels på jorden ved siden af den hest, hun var i færd med at træne, med hovedskader.

Christine Wels var et kendt navn på godt og ondt inden for ridesport. Hun udmærkede sig sportsligt, hvor hun nåede en VM-finale, men i Danmark er hun måske mest kendt for den dom, hun fik for dyremishandling i Sønderjylland.

Christine Wels havde fire heste opstaldet på et stutteri i udkanten af Kruså, imens hun selv boede nær Hamborg.

Retten i Kiel dømte i 2008 Christine Wels for blandt andet at have uddelt omkring 400 piskeslag inden for en periode på 30 minutter.

LÆS OGSÅ: San Francisco forbyder al optræden med eksotiske dyr

LÆS OGSÅ: Ensomme heste får stress i staldboksen

Selv nedtonede dressurrytteren dengang mishandlingen over for Flensborg Avis.

- Jeg benægter ikke, at jeg har uddelt et par hårde piskeslag, men det er helt normalt at gøre, så hestene adlyder, sagde Christine Wels.

Hestemishandlingen blev blandt andet bevist med en række videooptagelser. Retten idømte herefter rytteren til fængsel i et år og ni måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på fire år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress