Af Agnete Finnemann Scheel - 14/12-15 10:18; Opdateret: 14/12-15 12:23

Voldtægtsmand idømt Danmarks strengeste strafVoldtægtsmand idømt Danmarks strengeste straf

En 56-årig mand er i Retten i Odense netop idømt forvaring på ubestemt tid for at have voldtaget en 60-årig kvinde.

storybild

(Billede: Polfoto/Borberg Thomas)

En 56-årig mand er mandag i Retten i Odense blevet idømt forvaring på ubestemt tid for at have voldtaget en 60-årig kvinde. Dermed fulgte retten anklagerens ønske.

Han skal også betale erstatning til ofret, en 60-årig kvinde, der blev mishandlet og voldtaget i sit hjem i Odense i november sidste år.

LÆS OGSÅ: 56-årig anker forvaringsdom for voldtægt og mishandling

Kvinden blev voldtaget flere gange. Desuden blev der taget kvælertag på hende, og hun blev slået, bidt i læber og brystvorter og fik håret skåret af med en kniv.

Efter den voldelige og ydmygende behandling havde kvinden blodunderløbne mærker på halsen og skader i skeden og andre steder på kroppen.

Manden har ifølge Fyens.dk nægtet sig skyldig.

Baggrunden for forvaringsdommen er, at manden ifølge en mentalundersøgelse mister kontrollen med sig selv, når han bliver fuld. Det er under sagen kommet frem, at han tidligere er dømt for både voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Det er også kommet frem i retten, at hans adfærd i den slags situationer kan være voldelig og seksualiseret, og at Retslægerådet har vurderet ham så farlig, at en traditionel fængselsstraf ikke er tilstrækkelig.

En forvaringsdom er en af de hårdeste straffe i det danske retssystem, fordi den ikke har nogen slutdato. Efter fem års forvaring - og siden en gang om året - skal en dommer tage stilling til, om den dømte fortsat er til fare for sine omgivelser.

Således risikerer forvaringsdømte at være fængslet resten af deres liv. Ifølge oplysninger i Ekstra Bladet sidder de i gennemsnit fængslet i omkring 15 år.

LÆS OGSÅ: Kun en af 60 voldtægter fører til dom: Metroxpress spørger hvorfor?

LÆS OGSÅ: Enhedslisten til Pind: Horribel politi-håndtering af en voldtægtssag

LÆS OGSÅ: Hård kritik: Politiet skjulte hundredvis af voldtægtssager

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress