Af Ritzau - 26/04-16 15:23

26-årigt offer fra skudsag i Randers er død26-årigt offer fra skudsag i Randers er død

En mand, der blev hårdt såret under et skyderi i Randers, er død. Dødsårsagen er endnu ikke oplyst.

storybild

En 26-årig mand fra Horsens blev hårdt såret, da han blev ramt af skud på åben gade i Randers 29. februar i år.

Han døde mandag, oplyser Østjyllands Politi til Randers Amtsavis.

Politiet vil dog ikke fortælle, om dødsfaldet sker som følge af skudepisoden i Randers.

- Vi skal først have undersøgt, hvad der ligger bag dødsfaldet, og kan derfor endnu ikke sige noget om dødsårsagen, siger pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen, til Randers Amtsavis.

Hvis det er tilfældet, vil det have betydning for den kommende retssag, hvor sigtelsen i så fald vil blive ændret til manddrab.

Den 26-årige mand stod en mandag aften på Højtoftegade i det sydlige Randers med en bekendt fra Aarhus, da en mørk bil nærmede sig og standsede.

En person steg ud af bilen, og ifølge anklageren blev der affyret seks skud mod ham, der ramte ben, bækken og hofte.

Inden hans død ønskede han ikke at medvirke til sagens opklaring.

Gerningsmanden er stadig på fri fod.

For to uger siden varetægtsfængslede politiet to unge mænd, som de har mistænkt for at være medansvarlige for skyderiet.

De er fortsat sigtede for medvirken til forsøg på manddrab.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress