Af - 05/01-16 21:51; Opdateret: 05/01-16 22:34

Efter grænsekontrol: Dansk direktør skaffer tre BMW'er til sine medarbejdereEfter grænsekontrol: Dansk direktør skaffer tre BMW'er til sine medarbejdere

En dansk direktør har tænkt kreativt for at beholde sine værdifulde svenske medarbejdere efter den ekstra rejsetid mellem Danmark og Sverige.

Bildstrecke im Grossformat »

Den lukkede grænse og id-kontrol mellem Danmark og Sverige har skabt længere rejsetid for pendlere mellem de to lande, siden den blev indført mandag morgen.

Og det har fået en dansk direkør til at tage alternative metoder i brug, for at spare sine svenske medarbejdere for ekstra rejsetid.

LÆS OGSÅ: EU kalder Danmark til asylmøde

Rico Andersen, medstifter og administrerende direktør i virksomheden Ageras, der formidler sager inden for økonomi og jura, har nemlig leaset tre - snart fire - nye BMW'er, som kører de i alt 20 svenske medarbejdere til og fra arbejde.

- Da hele udmeldingen kom om, at Sverige ville lukke grænserne, vidste jeg godt, at det ville have en konsekvens for vores svenske medarbejdere, og at vi ville blive nødt til at tænke kreativt, fortæller den unge direktør til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Her tester Anders Breinholt den nye grænsekontrol

- De mennesker, som vi har med at gøre, er højtuddannede mennesker, som ikke vil arbejde i Danmark for en hver pris. Og da de skulle hjem mandag, havde jeg 20 meget frustrerede svenske medarbejdere i et mødelokale, tilføjer han.

Flere af medarbejderne var klar til at sige op, og derfor tænkte Rico Andersen hurtigt og fik leaset tre nye BMW'er, som kunne hente og bringe dem, så de slap for id-kontrollen i toget.

LÆS OGSÅ: EU blåstempler foreløbig den danske grænsekontrol

Og for at få det hele til at gå op er en af virksomhedens landechefer nødt til at stå tidligere op og agere taxachauffør. Men den løsning er heldigvis kun midlertidig, fortæller Rico Andersen.

Og hvorfor skulle det så lige være BMW'er? Det har direktøren også et svar på.

- Ud over, at vi går meget op i medarbejderpleje, så er jeg ret sikker på, at færre BMW'er vil blive stoppet ved grænsen sammenlignet med, hvis man kom kørende i en gammel Opel Kadett, siger Rico Andersen.

LÆS OGSÅ: Soldater kan hjælpe med grænsekontrol i en kort periode

- Tid er penge for os, så jo hurtigere, vi kan få fragtet vores medarbejdere til og fra arbejde, jo billigere bliver det for os.

Men helt billig har den nye kørselsordning nu ikke været for Ageras. Rico Andersen vurderer, at det koster i omegnen af 35.000 til 40.000 kroner at lease hver bil. Derudover kommer forsikring og benzin, og det løber hurtigt op.

- En hurtigt hovedregning siger, at det nok kommer til at koste os omkring 0,5 millioner kroner om året i ekstra udgifter. Men det er det værd. Vi har 200 samarbejdspartnere i Sverige, og de er en kæmpe indtægtskilde for os, som dem vil vi nødigt undvære, siger han.

LÆS OGSÅ: Svensk grænsekontrol kunne ikke mærkes på Hovedbanegården

Han understreger også, at løsningen med at køre medarbejderne til og fra Sverige er en løsning, der er kommet for at blive.

- Vi kan ikke give en lønforhøjelse og så senere trække den tilbage. Men det er da trættende som virksomhedsejer, at vi sidder i en situation, hvor det danske samfund har brugt så lang tid på at løse den her krise. Det går ud over danske virksomheder, at alt går i stå, lyder det fra direktøren.

LÆS OGSÅ: Grænsekontrol dyr for fynsk firma

Derfor forudser han da også, at grænsekontrollen mellem de to lande kan få konsekvenser for den danske stat.

- At det pludselig tager meget længere tid at rejse frem og tilbage kan betyde, at vi og andre flytter deres kontor til Sverige, og så går den danske statskasse glip af penge. Jeg tør slet ikke tænke på de konsekvenser, det kan have for Danmark, siger Rico Andersen.


LÆS OGSÅ: Flensborg frygter forlænget grænsekontrol

LÆS OGSÅ: Sverige: Dansk kontrol er godt og dæmper flygtningestrøm

LÆS OGSÅ: Bertel Haarder kalder grænsekontrol for en stor sorg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress