Af Lars Dinesen - 30/04-15 18:53

Rigspolitichef: Også jyske betjente skal til KøbenhavnRigspolitichef: Også jyske betjente skal til København

Kovending i politiet: Fyns Politi og sjællandske politikredse har været for hårdt belastet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Rigspolitiet har ændret holdning til den ekstraordinære opgave med bevogtning i København efter attentaterne i februar.

Nu skal også de jyske politifolk deltage i arbejdet, meddeler rigspolitichef Jens Henrik Højberg i et interview med Berlingske.

Hidtil har Rigspolitiet ellers ment, at kun de sjællandske politikredse samt Fyns Politi skulle holde for.

Dette har imidlertid betydet, at en række andre opgaver er blevet skubbet til side.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser 17-årige Mia: Har du set hende?

De belastede politikredse har måttet undvære otte procent af mandskabet, skriver b.dk.

- Nu er tiden inde til at brede den her opgave lidt ud, erkender rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Kritikken af den ensidige belastning har været massiv.

LÆS OGSÅ: 13-årig voldtaget til fest i Roskilde: Politiet har brug for din hjælp

Tilsyneladende har den hidtidige fordeling af smerten været begrundet i økonomiske hensyn:

Det koster flere penge at have jyske end sjællandske og fynske betjente i København.

Siden Omar El-Husseins angreb først på et debatmøde om ytringsfrihed i Krudttønden og derefter mod synagogen, har antallet af betjente i København været ekstraordinært højt.

LÆS OGSÅ: HOV politi: Skal man ikke holde til højre?

Attentaterne fandt sted 14. og 15. februar og kostede to mennesker livet. Flere betjente blev såret, da den unge mand affyrede både en militærriffel og en pistol.

Særligt har politiet skærpet bevogtningen af jødiske institutioner. Men i begyndelsen var der også masser af betjente med maskinpistoler på flere stationer i hovedstaden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress