Af - 05/03-15 12:54

Lektor: Hizb ut-Tahrir-formænd i boligforeninger er et mønsterLektor: Hizb ut-Tahrir-formænd i boligforeninger er et mønster

Endnu en boligforening har fået en formand med tilknytning til den islamiske Hizb ut-Tahrir-bevægelse. En lektor i mellemøststudier mener, at der begynder at tegne sig et mønster.

storybild

(Billede: Polfoto)

Omar Saad er blevet valgt til at være formand i den nordsjællandske boligforening Islandsparken, der ligger i Nivå. Han er den anden beboerformand i området, der har tilknytning til den islamistiske bevægelse, Hizb ut-Tahrir.

- Der begynder at sig tegne et mønster, siger Kirstine Sinclair lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet til metroxpress.

Den nyslåede formand for foreningen med 384 boliger har tilknytning til den antidemokratiske forening Hizb ut-Tahrir, der ønsker at indføre en kalifatstat.

LÆS OGSÅ: Hizb ut-Tahrir: Omar er ikke vores ansvar

I nabobyen Kokkedal i Egedalsvænge har man tidligere forsøgt sig med en formand fra den ekstremistiske islamistiske forening. Egedalsvænge kom i vælten i efteråret 2012, hvor man ikke ville investere i det traditionelle juletræ i december, da man kort forinden havde holdt en stor eid-fest.

De to boligforeninger ligger kun fem kilometer fra hinanden.

En lektor i mellemøststudier mener, at det betyder, at Hizb ut-Tahrir-medlemmerne har noget at vinde på posten i lokaldemokratiet.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir

- Vi kan konstatere - eftersom, at det er anden gang - at gevinsten ved at gå ind i et sådant arbejde er til stede. De må få noget ud af det, både i forhold til deres omdømme og indflydelse lokalt, men sikkert også, hvordan de påvirker den nationale debat og Hizb ut-Tahrirs større sag.

- Der må være en gevinst ved det, ellers gør de det ikke for anden gang, siger Kirstine Sinclair til metroxpress.

Indtil videre vurderer forskeren, at det er de to formænd, der selv har taget initiativ til at stille op til posten. Det har endnu ikke været muligt for hende at få bekræftet fra Hizb ut-Tahrirs ledelse, om det en strategi til at få mere indflydelse.

LÆS OGSÅ: DF-borgmester varsler opgør med Hizb ut-Tahrir

Det er formentlig ikke en bevidst strategi fra den antidemokratiske forenings side, men det kan det udvikle sig til at blive. Forskeren opfordrer til, at lokalbefolkningen vil holde kritisk øje med den nye formand, der blev valgt til posten i februar.

- På overfladen er det jo fint nok, at sige, at her har vi endnu en person, der føler sig forpligtet til at gå ind i et lokaldemokrati og løfte en opgave der, og han har ikke gjort noget forkert endnu. Det, der gør det til et paradoks er, at han som medlem af Hizb ut-Tahrir har et menneske- og et verdenssyn, som strider imod det, vi vil kalde et demokratisk sindelag.

LÆS OGSÅ: 19-årig: Jeg synes, de har ret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress