Af - 29/02-16 07:51

Din morgenkaffe er i fare: Se her hvorforDin morgenkaffe er i fare: Se her hvorfor

Overforbrug af pesticider er ved at udrydde en stor del af jordens bestand af bier, viser nyt studie. Udover at true millioner af menneskers levebrød kan basale dagligvarer også være i fare.

storybild

(Billede: Wikimedia Commons)

Verden over falder bier som fluer. Et overforbrug af pesticider i naturen samt andre handlinger fra menneskets hånd er skyld i, at 16 procent af klodens bestand af bestøvere, som eksempelvis bier og sommerfugle, er ved at blive udryddet.

Det viser et nyt, globalt studie fra det amerikanske Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services.

LÆS OGSÅ: Ny forskning kan måske udrydde myg

Ifølge forskerne bag studiet er det især i Nordamerika og Europa, at bi-problemerne er størst. Visse steder er tæt på 40 procent af bestanden af bestøvere ved at uddø, lyder konklusionen.

En udryddelse af bier vil have fatale konsekvenser og true millioner af menneskers levebrød verden over. Samtidig kan det ifølge forskerne betyde, at nydelsesvarer, som mange mennesker hver dag tager for givet, også kan være fortid.

- Mange af os vil ikke længere kunne nyde kaffe, chokolade eller æbler samt mange andre varer, der er en del af vores dagligdag, siger Simon Potts, professor på Reading Universitet og medforfatter til studiet, ifølge Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Malariamyggen kommer til Danmark

LÆS OGSÅ: Sådan ser det ud, når 5000 hvepse invaderer dit hjem

Herhjemme er bestanden af bier ligeledes faldet drastisk de seneste år. Ifølge Naturstyrelsen er der kun 20 procent tilbage af de bier, som skal til for at kunne bestøve de danske rapsmarker ordentligt.

Det vurderes, at biernes arbejde herhjemme er omkring en milliard kroner værd for samfundet.

LÆS OGSÅ: Kæmpehvepse på vej til Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress