Af Ritzau - 17/06-16 14:03

Mor om drab på datter: Det er ikke rigtigtMor om drab på datter: Det er ikke rigtigt

Dommer i Hjørring anbringer mor på psykiatrisk afdeling efter drab på niårig datter i Bindslev.

storybild

Da politifolk onsdag aften nåede frem til et hus i Bindslev i Vendsyssel, fandt de den 27-årige mor liggende i soveværelset. Hun havde skåret sig i håndleddet efter at have dræbt sin datter (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

En mor afviser at besvare spørgsmål om drabet på sin niårige datter, da hun fredag fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.

- "Det er ikke rigtigt," sagde hun flere gange, oplyser senioranklager Peter Rask fra Nordjyllands Politi.

Hun sigtes for med kniv at have dræbt sin datter onsdag aften i familiens hjem i Bindslev i Vendsyssel.

Kvinden, der er 27 år, nægter sig altså skyldig. Men dommeren fastslår, at der en såkaldt særligt bestyrket mistanke mod hende.

Foreløbig er hun varetægtsfængslet frem til 8. juli.

Frihedsberøvelsen finder dog ikke sted i en celle i et arresthus. I stedet skal hun være anbragt på retspsykiatrisk afdeling, oplyser senioranklageren.

I forbindelse med frihedsberøvelsen skal kvinden mentalundersøges, har dommeren også bestemt.

Hun lider af psykisk sygdom og har gjort det i længere tid, har det tidligere været fremme.

Så sent som i weekenden blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling i Brønderslev. Imidlertid blev hun udskrevet mandag, har hendes samlever oplyst.

Hospitalet udskrev kvinden med en henvisning til egen læge.

I Region Nordjylland oplyser den lægefaglige direktør til dagbladet BT fredag, at man iværksætter en undersøgelse og en analyse for at se, om "der er nogle ting, der kunne have været bedre."

Direktøren vil dog ikke kommentere forløbet om den konkrete patient.

Onsdag aften havde familien spist aftensmad, da samleveren besluttede at gå en tur med hunden.

Da han var ude, ringede kvinden til ham og fortalte, at hun havde slået deres datter på ni år ihjel.

Drabet skete med kniv. Samtidig lå pigens toårige lillebror og sov.

Kvinden forsøgte derefter at begå selvmord. Skaderne var så omfattende, at hun ikke kunne være til stede i det grundlovsforhør, der blev afholdt torsdag.

Men fredag var hun i stand til at møde op. Her lykkedes det dog som nævnt ikke at få en forklaring.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress