Af Lars Dinesen - 26/04-15 11:26

Advokater: Fængslet PKK-leder bør vidne i dansk domstolAdvokater: Fængslet PKK-leder bør vidne i dansk domstol

Fra fængslet på en tyrkisk ø bør Abdullah Öcalan besvare spørgsmål om PKK's udvikling, siger forsvarere.

storybild

Osman Ocalan i sti hjem, i Kurdisk Irak. (Billede: Polfoto/Lehmann Martin)

Den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan bør besvare spørgsmål i en stor dansk straffesag om millionstøtte til terrorisme.

Det kræver to af forsvarerne i sagen, før den skal behandles af Østre Landsret.

I alt 10 mænd er under anklage for at have indsamlet millioner af kroner til støtte af terror, fordi pengene angiveligt gik til Det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

Københavns Byret har frifundet mændene, men anklagemyndigheden har anket til landsretten.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet: Kurdiske militante dræber tre soldater

- Det er helt relevant at få ham afhørt, siger en af forsvarerne, advokat Mikael Skjødt, i en pressemeddelelse søndag.

Initiativet skyldes en artikel i dagbladet Information forleden. Heri står blandt andet, at Abdullah Öcalan førte an i en ændring af PKK, så bevægelsen skulle arbejde for demokrati. Skiftet indtrådte i 2004.

Hvis PKK dengang opgav den væbnede kamp, er det meget væsentligt at få frem i den danske sag, mener advokaten.

Afhøringen af PKK-lederen kan eventuelt foregå via video, foreslår advokat Skjødt og hans kollega Thorkild Høyer.

LÆS OGSÅ: Kurdere frifindes i terrorsagen om millionstøtte til PKK

Sidstnævnte er forberedt på, at de to anklagere vil protestere imod det nye vidne i sagen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man rent juridisk kan komme udenom at indkalde Öcalan som vidne. Han er nævnt mange gange i retsbogen, siger Thorkild Høyer.

Det bliver formentlig landsrettens dommere, der skal afgøre, om der skal stilles spørgsmål fra Danmark til PPK-lederen.

LÆS OGSÅ: Advokat: Dom for terrorstøtte til PKK vil støde danskerne

Han har siddet fængslet i mere end 15 år på en ø ud for den tyrkiske kyst.

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Terror-anklage mod kurdere må falde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress