Af Nicolai Skovgård - 19/05-15 08:04

Skanderborg-borgmester: Vi skal ikke have en lufthavnSkanderborg-borgmester: Vi skal ikke have en lufthavn

Efter samtaler med sine kolleger er Skanderborgs borgmester sikker på, at kommunen ikke skal have en lufthavn.

storybild

(Billede: Polfoto/Olesen Gorm/Arkiv)

Det bliver ikke i Skanderborg Kommune, at en ny lufthavn i Aarhus-området skal ligge, konstaterer kommunens borgmester, Jørgen Gaarde (S).

Det sker, efter offentliggørelsen af en analyse foretaget på bestilling af byrådet i Aarhus.

Den viser, at hvis Aarhus-området efter årtiers diskussioner skal have en ny lufthavn, så vil den ligge bedst i Flensted ved Låsby i Skanderborg Kommune, hvilket metroxpress skrev om mandag.

- Nu fik vi fremlagt rapporten mandag, og efterfølgende har jeg haft politiske sonderinger. Det er faldet ud til, at der ikke kan skabes et solidt flertal for at arbejde videre med disse planer, siger Jørgen Gaarde til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Rådmand afskaffede bus-årskort - så skaffede hun det i fem år til sig selv

LÆS OGSÅ: Yderligere 88 bus-årskort givet til politikere ved en fejl

Ifølge analysen vil en eventuel lufthavn koste to milliarder kroner og tidligst stå færdig i 2025.

- Det er så stort og indgribende et spørgsmål, at det kræver et solidt politisk flertal, fordi det i givet fald vil være et analysearbejde, der strækker sig langt hen over den 10-årige periode, siger Jørgen Gaarde.

Analysen, der er foretaget af rådgivningsfirmaet Grontmij, har beregnet, at en ny lufthavn i Jylland vil kunne tiltrække mellem 850.000 og en million rejsende i løbet af de første tre år.

LÆS OGSÅ: Her er landene, vi elsker og hader mest

LÆS OGSÅ: Rasmus tøvede med at søge psykologhjælp

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress