Af - 29/09-16 08:18; Opdateret: 29/09-16 11:49

Teenagere snød bankerne og forvandlede 25-ører til tusinderTeenagere snød bankerne og forvandlede 25-ører til tusinder

Fjerde gang blev tricket dog opdaget, og de unge vejlensere har nu fået deres straf.

storybild

1. oktober 2011 udgik 25-øren. Men den lille mønt var altså stadig gangbar i flere bankers optællingsmaskiner ... (Billede: Scanpix/Steffen Ortmann/Scanpix/Arkivfoto)

Med gamle 25-ører og udgåede mønter fra Sverige lykkedes det to teenagere fra Vejle at score et højt beløb i flere bankers optællingsmaskiner.

Tre gange hældte duoen, som dengang henholdsvis var 15 år og 18 år, de ikke gangbare mønter i maskinerne og scorede på den måde over 4.000 kroner. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Maskinerne fejlfortolkede mønternes størrelse og troede, der var tale om 2- og 10-kroner.

Fjerde gang blev tricket dog opdaget. Selv om optællingsmaskinen havde modtaget mønterne, afviste banken kvitteringen.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, forretning og investering.

Derfor forsøgte teenagerne at få tilfældige mennesker på gaden til at indløse kvitteringen, og netop den adfærd er en af grundene til, at Retten i Kolding tirsdag kendte de to unge skyldige i bedrageri.

Jesper Gad, der er advokat for den yngste af de to, er dog uenig i den dom. Han fastholder, at de to havde svært ved at vide, deres handlinger var ulovlige, når apparatet modtog mønterne.

- Det bankpersonale, som vidnede i sagen, sagde, det det var en stor fejl, at det overhovedet kunne ske, siger Jesper Gad til Vejle Amts Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Sådan snød panttyve Fakta for 1700 kroner

Den i dag 17-årige mand fik syv dages betinget fængsel, mens den ældste – den nu 21-årige – fik 30 dages betinget fængsel, da han også blev straffet for et andet forhold.

Her havde han fundet et betalingskort på et vaskeri og siden brugt det til at købe varer på nettet.

De tiltalte tog imod straffen.

LÆS OGSÅ: Billetsvindler spillede pengene op: Det var en ond cirkel


LÆS OGSÅ: Stefan snød en hel by: Jeg hoppede rundt på scenen og sprøjtede champagne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress