Af Lars Dinesen - 23/07-15 15:55

Livløs styrmand er samlet op i Nordsøen af helikopterLivløs styrmand er samlet op i Nordsøen af helikopter

Stor redningsaktion ud for Nørre Vorupør er endt med, at mand er blevet fløjet til sygehus i Aalborg.

Styrmanden på et tankskib faldt torsdag overbord i Nordsøen, og ulykken førte til en stor redningsaktion.

Den endte, da en helikopter fik hejst manden op fra vandet godt 14 sømil fra Nørre Vorupør.

- Han var livløs, da han blev hevet op af vandet, og han er bragt til sygehuset i Aalborg, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden var faldet overbord fra tankskibet Selandia Swan, oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Skema fik søværnet til at stoppe søgning efter sejler

Flere redningsstationer deltog i forsøget på at redde manden, og også skibe, der i forvejen var i området, var med, oplyser søredningstjenesten.

Styrmanden er 35 år og fra Filippinerne.

Selandia Swan er efter ulykken på vej til Skagen. Her vil Nordjyllands Politi afhøre kaptajnen om, hvad der er sket, ligesom Den Maritime Havarikommission er på vej til Skagen for at undersøge, hvordan styrmanden kunne falde over bord.

LÆS OGSÅ: Sejlkyndige: Ingen fejl at stoppe sejler-eftersøgning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress