Af Ritzau - 03/06-16 22:09; Opdateret: 04/06-16 00:56

Mand fløjet til sygehus efter sammenstød mellem to cyklerMand fløjet til sygehus efter sammenstød mellem to cykler

To mænd kom til skade, da de i Haderslev kørte frontalt ind i hinanden på cykler.

storybild

En mand er fløjet til Odense Universitetshospital i bevidstløs tilstand, efter at han på cykel kørte frontalt ind i en anden cyklist. Arkivfoto. (Billede: Free/Regionerne)

I et usædvanligt uheld i Haderslev, hvor to cykler kørte frontalt sammen, blev en mand fredag fløjet til Odense Universitetshospital i en helikopter.

Indledningsvis så det ud til, at manden var alvorligt kvæstet, men efter en skanning på hospitalet står det dog klart, at manden ikke har fået alvorlige skader.

- Uheldet skete i Lavgade, hvor de to cyklister kørte ind i hinanden og væltede, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han kender ikke de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Den anden cyklist er en 19-årig asylsøger, som i første omgang så ud til at være uskadt efter uheldet og tog tilbage til asylcentret i Haderslev.

- Men ud på aftenen fik han det skidt, og der er blevet ringet efter en ambulance fra asylcentret, så han kan blive undersøgt på sygehuset, siger Erik Lindholdt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress