Af Agnete Finnemann Scheel - 23/10-15 06:42

EU minder Messerschmidt  om reglerne efter EU-betalt videoEU minder Messerschmidt om reglerne efter EU-betalt video

EU-Parlamentet vil minde Morten Messerschmidt om regler efter brug af midler til video om retsforbehold.

storybild

(Billede: Polfoto)

En EU-finansieret video på Dansk Folkepartis hjemmeside får nu Europaparlamentet til at genopfriske reglerne for Morten Messerschmidt, skriver Politiken.

- Angående videoklippet fra 2015 kan jeg sige, at der vil komme en påmindelse om reglerne til hr. Messerschmidt. Vi kan ikke gå i yderligere detaljer om proceduren for ikke at forstyrre proceduren, siger pressechefen for Europaparlamentet, Marjory van den Broeke, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Lokale DF'ere beder Messerschmidt lægge bilag frem


LÆS OGSÅ: Qvortrup: Thulesen tæt på et decideret selvmål

Videoen ligger på Dansk Folkepartis hjemmeside om folkeafstemningen 3. december under overskriften: "Bevar det danske retsforbehold".

Morten Messerschmidts stemme ledsager videoens tegneseriestreger. Han siger blandt andet, at hvis man vil fastholde udlændingepolitikken i Danmark, skal man stemme nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Budskabet slås fast i videoens sidste ord: "Stem nej".

Nederst på skærmen kan man se, at videoen er lavet med penge fra Meld (Movement for a Europe of Liberties and Democracies), en partialliance i EU, som Dansk Folkeparti er medlem af, og hvor Morten Messerschmidt sidder i bestyrelsen.

Disse midler, som kommer fra Europaparlamentets budget, må ifølge den gældende EU-forordning ikke bruges til "at finansiere folkeafstemningskampagner", skriver Politiken.

Morten Messerschmidt mener imidlertid ikke, at der er tale om en kampagne.

- Filmen er lavet, længe inden vi overhovedet kendte datoen for folkeafstemning. Jeg mener, den lå færdig allerede i maj. Datoen blev jo først kendt i juli – og er i øvrigt ikke vedtaget, før Folketinget tredjebehandler loven.

- Så jeg ser mest filmen som generel information om opt in'en (tilvalgsordningen, red.). Det er inden for skiven, siger Morten Messerschmidt til Politiken.

LÆS OGSÅ: Bitter Dot: Egoistiske Morten kunne ikke håndtere min sorg
LÆS OGSÅ: DF-afhopper får opbakning fra parlamentskollega

Han tilføjer, at der gælder en regel om, at midlerne ikke "må bruges op til tre uger før et valg/afstemning".

Marjory van den Broeke slår imidlertid fast, at der ikke findes en sådan regel for de pågældende midler.

- Reglerne er meget, meget klare: Der må ikke føres kampagne for disse EU-midler ved regionale og nationale valg eller folkeafstemninger. Basta. Punktum. Det er mejslet i granit, siger Marjory van den Broeke til Politiken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress