02/07-15 13:50

Tre mænd i it-branchen snød statskassen for 42 millionerTre mænd i it-branchen snød statskassen for 42 millioner

En forkert momskode på it-udstyr var en bevidst kriminel handling, siger Retten på Frederiksberg

storybild

(Billede: Polfoto)

Varer fra firmaet Multimedia World var i lang tid billigere end konkurrenternes, men forklaringen er sandsynligvis grov kriminalitet.

I hvert fald har Retten på Frederiksberg torsdag idømt direktør Sagib Hussain fængsel i fire år for at snydt statskassen for næsten 42 millioner kroner i moms.

To andre mænd i ledelsen, Asif Mahmood og Kaiser Muneer Raja, er hver blevet idømt fængsel i tre år og seks måneder.

Mændene kontrollerede en række selskaber i it-branchen.

Heriblandt Multimedia World A/S, som bogførte momsfri køb hos en svensk leverandør med en forkert momskode.

Derefter blev varerne solgt videre til et andet selskab, som kunne præsentere forbrugerne for rigtigt gode tilbud.

Manøvren skete i løbet af halvandet år i 2007 og 2008, men blev opdaget under en kontrol udført af Skat.

I Retten på Frederiksberg har mændene sagt, at den forkerte momskode skyldtes en automatisk fejl i bogføringssystemet. Ingen havde chance for at opdage fejlen, før Skat kom på besøg, har det lydt.

Men domsmandsretten er enig med anklagemyndigheden i, at der ikke var tale om en systemfejl.

Derimod var det på baggrund af bevidste manuelle indtastninger, at den forkerte kode blev brugt.

Den længere straf til Sagib Hussain, der er 46 år, skyldes, at han også er fundet skyldig i at have unddraget yderligere 5,3 millioner kroner i moms i et andet selskab, Leevia SMBA.

Dette selskab fakturerede uden at være momsregistreret.

De tre mænd har nu mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress