Af Ritzau - 01/09-16 13:12; Opdateret: 01/09-16 13:24

Mistænkt for skyderi i Sønderborg er anholdt i FrankrigMistænkt for skyderi i Sønderborg er anholdt i Frankrig

En ung mand er anholdt i Marseille af fransk politi 11 dage efter skudepisode. Han skal i grundlovsforhør.

storybild

Den 18-årige mand, der er anholdt og mistænkt for at stå bag en skudepisode i Sønderborg den 20 august, fremstilles i grundlovsforhør senere i dag. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En 18-årig mand, der er mistænkt for at stå bag skyderiet i Sønderborg den 20. august, er nu anholdt i Marseille i Frankrig, 11 dage efter at skyderiet fandt sted.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt i Marseille efter et tæt samarbejde mellem fransk og dansk politi.

Lørdag den 20. august ringede en borger til politiet om et voldsomt skænderi, der fandt sted ved en boligblok på Koralvej i Sønderborg.

Under skænderiet kunne man høre skud, der blev affyret i baggrunden.

Offeret var en 29-årig mand, der med helikopter blev fløjet til Odense Universitetshospital.

Da den mistænkte stak af umiddelbart efter skudepisoden, begyndte en omfattende politiaktion i Sønderborg.

Tidligere har Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst, at intet tyder på, at skyderiet havde noget med bander at gøre.

Der er formentlig tale om en konflikt mellem to personer, vurderede politiet.

Den anholdte bliver senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Marseille med henblik på udlevering til Danmark.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress