Af - 26/07-16 21:09; Opdateret: 26/07-16 22:16

Nyt spor? To mænd med dametaske fanget på overvågning nær Emilies hjemNyt spor? To mænd med dametaske fanget på overvågning nær Emilies hjem

Johnny Andersen, der bor bare 200 meter fra Emilie hjem, blev meget overrasket, da han gennemså sine private overvågningsoptagelser fra den dag, Emilie forsvandt.

Bildstrecke im Grossformat »

17-årige Emilie Meng fra Korsør har været forsvindet i 17 dage - men nu er der måske nye spor i sagen.

Johnny Andersen bor cirka 200 meter fra den forsvundne piges hjem. Klokken 05 om morgenen den 10. juli - cirka en time efter at Emilie Meng sidst var blevet set i live ved Korsør Station - fangede et overvågningskamera på hans hus billeder af to mænd, der kom gående forbi med det, der kan ligne en lille sort dametaske.

I forbindelse med Emilie Mengs forsvinden har politiet netop efterlyst en lille sort dametaske/skuldertaske, som Emilie havde på sig.

- Den ene af mændene går og svinger med en lille sort taske. Om det er en dametaske, ved jeg ikke, men derfor kan det stadig godt være, de to mænd ved noget, eller har set noget, siger Johnny Andersen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Jysk ægtepar: Vi har set Emilie i live

Johnny Andersen fortæller, at han tidligere har haft indbrud i sit hus, hvorfor han har sat et overvågningskamera op med sensorer, der reagerer på bevægelser uden for huset. Samme morgen regnede det, og regndråberne aktiverede derfor kameraet. Han har dog først set optagelserne igennem i mandags, fortæller han.

- Det første, der slog mig, var, at det måske var to tyveknægte, fordi de havde ens beklædning. Men det tror jeg nu nok alligevel ikke, de er, for de har begge badesandaler på, siger Johnny Andersen, der efterfølgende kom i tanke om Emilies forsvinden samme morgen og begyndte at spekulere på, om de to mænd måske kan kædes sammen sagen.

LÆS OGSÅ: Politiet får stadig henvendelser om forsvundne Emilie

Han beskriver de to mænd som 'måske sydlandske af udseende'. Den ene havde ifølge Johnny Andersen fuldskæg, og den anden bar kasket - muligvis grå. De havde begge grå, langærmede trøjer på, og blå cowboyshorts og - som før nævnt - badesandaler.

- Hvis de er udlændinge, kan det være, de er fra det nærliggende asylcenter. Og så er det jo ikke sikkert, de følger med i pressen og har hørt om sagen. Men derfor kan de jo godt have set Emilie eller have været vidner til noget, som politiet kan være interesseret i, siger han.

Johnny Andersen fortæller, at hans bror har hjulpet ham med at sende overvågningsoptagelserne til Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.

LÆS OGSÅ: Mystik om Emilie: Politiet mørklægger dele af efterforskningen

Politiet bekræfter over for BT, at de har fået henvendelsen fra Johnny Andersen.

- Ham (Johnny Andersen, red.) har vi forsøgt at kontakte, men han har ikke taget telefonen. Vi har prøvet flere gange, siger leder af efterforskningen ved politiet Marianne Roed til BT og fortæller, at politiet vil kontakte Johnny Andersen igen onsdag.

- Vi tager imod alle de videoovervågninger, der kommer, for at vurdere, hvad der er interessant. Vi kigger rigtig meget video igennem, tilføjer Marianne Roed over for BT.

Du kan se videoen af de to mænd på BT.dk HER.

LÆS OGSÅ: Stopper jagten på Emilie: Frivillige giver op

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress