Af - 16/03-15 13:47

Debat: 'Pæne piger' kan godt give den fuld gasDebat: 'Pæne piger' kan godt give den fuld gas

Amalie Dam, fra Niels Brocks Elitelinje, forstår ikke, hvorfor samfundet bremser de kvinder, der har masser af fart på i livet.

storybild

Amalie Dam er træt af, at omverdenen beder hende om at slappe af. (Billede: Amalie Dam)

Pas på, du ikke går ned med stress og husk at slap af.

Det er bemærkninger som disse, som har fået Amalie Dam, elev på 1. år på Niels Brocks Elitelinje, til at tage bladet fra munden. På b.dk forsøger hun i et debatindlæg at gøre op med den forestilling.

LÆS OGSÅ: 'Kvinder i forsvaret tager bedre beslutninger end mænd'

Amalie undrer sig over, hvorfor samfundet har svært ved at acceptere, at de 'pæne' og 'perfekte' piger elsker at køre stærkt. 12-taller, studiejob og højt tempo plejede nemlig at være vejen frem.

For ikke så længe siden skulle man være perfekt. Lige indtil der gik mode i ligefrem at skælde ud på de pæne piger, skræmme dem med ord som 'stress' og sige, at 'du skal ikke være perfekt hele tiden', skriver Amalie på b.dk.

LÆS OGSÅ: Studerende: Flere er nervøse for plads på drømmestudiet

Hun mener, at omverdenen skal slappe af og lade pigerne selv bestemme, hvordan de prioriterer deres tid.

- Vi kan godt tåle mosten og har selv valgt den, skriver Amalie, der trives ved at jagte 12-taller, dyrke sport og have et studiejob.

Livet i overhalingsbanen får ifølge Amalie alt for mange til at 'omklamres af bekymring', uden grund. Det høje tempo kan få nogle til at bryde sammen, men andre har brug for at have speederen i bund.

LÆS OGSÅ: Lav frivilligt arbejde fra sofaen

Amalie elsker at have travlt og køre 'derudaf med 180 km/t', og hun ser ingen grund til at slænge sig på sofaen for at se Paradise Hotel.

- Pæne piger kan også kæmpe med næb og kløer for at komme frem – i skolen, i karrieren, i livet, pointerer Amalie Dam, der ikke har tænkt sig at geare ned, når omverdenen beder hende om at tage den med ro.

Læs hele Amalie Dams debatindlæg her.

LÆS OGSÅ: Overlæge: Stjernekoks død kan skyldes 'karoshi'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress