Af Lars Dinesen - 05/08-15 17:41

Vagtplan for ambulancekørsel baserer sig på overarbejdeVagtplan for ambulancekørsel baserer sig på overarbejde

Bios har kort tid før overtagelsen af ambulancekørslen i Region Syddanmark leveret en vagtplan, som er stram.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Markussen Tobias SelnÆs)

Ekstravagter og overarbejde er en vigtig årsag til, at vagtplanen for ambulanceredderne i Region Syddanmark hænger sammen fra 1. september.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen.

- Vagtplanen baserer sig i betydelig grad på frivilligt ekstraarbejde, som redderne selv har budt ind med, står der i pressemeddelelsen.

Det er det hollandske selskab Bios, som overtager ambulancekørslen fra Falck i september. Men Bios mangler en god portion medarbejdere for at nå målet om cirka 550 ansatte.

TV 2 Fyn rapporterede mandag, at der nu er 320 ansatte. Bios-direktør Morten Hansen vurderede over for tv-stationen, at man først vil være fuldt bemandet i 2016.

LÆS OGSÅ: Minister går ind i ambulancesag

Det er altså en af årsagerne til, at vagtplanen for selskabets reddere er noget stram.

- Nu har vi minutiøst været igennem vagtplanen sammen med Bios og kan konstatere, at den er stram, men hænger sammen, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.

- Jeg vil i den forbindelse gerne rose de medarbejdere, der i en overgangsperiode har sagt ja til ekstravagter for at få vagtplanen til at hænge sammen, udtaler hun.

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren skal ind i ambulance-konflikt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress