Af - 11/05-15 13:13

Kvinder holder sig væk fra offentlige gratis-toiletterKvinder holder sig væk fra offentlige gratis-toiletter

Over halvdelen af kvinderne forsøger at undgå offentlige gratis-toiletter, fordi de synes, toiletterne er ulækre. Mændene er derimod mere tilbøjlige til at benytte toiletterne

storybild

Kvinder går i højere grad end mændene uden om de offentlige gratis-toiletter. (Billede: Polfoto)

Du er ude at gå tur, og pludselig melder tissetrængen sig. Der er langt hjem, men et gratis offentligt toilet lige om hjørnet. Hvad gør du?

Dit svar kan i høj grad være præget af dit køn.

Over halvdelen af kvinderne vil forsøge at holde sig, fordi de synes, offentlige gratis-toiletter er ulækre. Samme svar gælder kun blandt en tredjedel af mændene. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress.

Kvinder har generelt bare et større behov for renlighed, end mænd har. På offentlige toiletter tænker vi, at der både kan være det ene og det andet på gulvet. Vi synes, mændene tisser ved siden af, og at der lugter af mand på fællestoiletterne
siger Karen Sjørup, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

LÆS OGSÅ: Rotter i toilettet efterlader giftig tis på brættet

Karen Sjørup siger også, at hun ville mene, at mænd ikke er lige så gode til at vaske hænder som kvinder. Det skyldes, at håndvask i mindre grad er et ritual for mænd end for kvinder.

Hendes kollega Lene Bull Christiansen har en anden mulig forklaring på undersøgelsens resultat:

- For kvinder er det en privatsag at gå på toilettet, mens mænd er mere opdraget med, at det er en naturlig ting at lade vandet. Derfor ser vi sjældent kvinder tisse i vejkanten sammenlignet med, hvor tit vi ser mændene, siger Lene Bull Christiansen, der forsker i køn og ligestilling på Roskilde Universitet.

Hun fremhæver også, at mænd er i mindre fysisk kontakt med toiletbrættet end kvinder, når de skal træde af på naturens vegne. For kvinderne er toiletbesøget en mere omstændelig affære. Noget som også Karen Sjørup er enig i.

LÆS OGSÅ: Bruger du også handicaptoilettet? Her blæser vi på skiltene

Den store forskel på kvinder og mænds forhold til offentlige gratis-toiletter kommer også til udtryk ved, at knap halvdelen af mændene svarer, at de har det fint med at benytte offentlige gratis-toiletter, mens kun en tredjedel af kvinderne svarer tilsvarende.

Metroxpress har brug for din hjælp. Hvis du kender til et offentligt toilet, som altid er rent eller som ofte er meget beskidt, vil vi rigtig gerne vide det. Skriv til os, og husk at tilføj, hvor det offentlige gratis-toilet er. Send eventuelt et billede med.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN:
Undersøgelsen er baseret på interview med 1008 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 24. - 26. April 2015.

Danskerne er blevet spurgt om:
”Hvordan har du det med at benytte offentlige gratis-toiletter på togstationer, i parker, på handelsgader, i storcentre og lignende steder?”

53 procent af kvinderne svarer: "Jeg forsøger at holde mig, da jeg synes, det er ulækkert". Kun 34 procent mænd svarer tilsvarende.

"Det har jeg det fint med" svarer 48 procent af mændene, mens 29 procent at kvinderne svarer tilsvarende.


LÆS OGSÅ: København går nye veje i kampen mod gadetissere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress