Af - 28/10-15 22:40

Kriminalpræventivt Råd skeptisk over for voldtægtskurserKriminalpræventivt Råd skeptisk over for voldtægtskurser

Vi risikerer at stigmatisere en gruppe mennesker uden tilstrækkelig belæg i statistikkerne, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

storybild

Der skal undervises i dansk seksualmoral på danske asylcentre, mener et flertal i Folketinget (Arkivfoto fra 2006) (Billede: Polfoto/Agersten kim)

Vi bør tænke os godt om, før vi efter norsk eksempel indfører kurser mod voldtægt på asylcentrene. Sådan lyder advarslen fra Det Kriminalpræventive Råd, efter et flertal uden om regeringen har foreslået, at alle asylansøgere skal undervises i dansk seksualmoral.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere skal undervises mod voldtægt

- Vi er skeptiske overfor, hvor effektivt tiltaget vil være. Det skyldes dels, at vi ingen tal har for, at asylansøgere begår særligt mange voldtægter og dels, at det norske tiltag var ét blandt en lang række, der skulle forebygge voldtægter, siger forbyggelseskonsulent Jon Lund Elbek.

Mellem 2004 og 2013 var 34,5 procent af dømte voldtægtsmænd i Danmark indvandrere eller efterkommere.

LÆS OGSÅ: "Nogle asylansøgere misforstår pigers signaler"

Men langt størstedelen af voldtægtsmænd, bliver aldrig dømt, og derfor mener Jon Lund Elbek ikke, man ved nok om området.

Indføres kurserne bør man dog gøre som i Norge, og undervise asylansøgerne som potentielle vidner til overgreb, og ikke som potentielle gerningsmænd. Så kan man måske undgå at stigmatisere, mener han.

Justitsminister Søren Pind (V) vil nu også se på, om der er behov for at iværksætte særlige initiativer for at forebygge voldtægter begået af indvandrere, skriver han i et såkaldt §20-svar.


LÆS OGSÅ: Hver tredje dømt for voldtægt er indvandrer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress